Humus
Ikke at forveksle med madrettten hummus
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Humus er et latinsk fremmedord, der egentlig bare betyder jord eller jordoverflade. Ordet bruges som betegnelse for det komplekst sammensatte stof, der er dannes under biologisk nedbrydning af førne.
Humus er ikke et egentligt restprodukt, og det er heller ikke et nedbrydningsprodukt. Det er et variabelt og specielt, meget komplekst opbygget stof. Kernen i humusmolekylet er de fenoler, som var størstedelen af ligninet i det døde, organiske materiale, som er havnet på jordoverfladen. Fenolerne bliver til polykinoner, som bliver sat sammen og udbygges i det uendelige. På dem og imellem dem bliver der yderligere hæftet metalioner, proteiner, og visse aminosyrer. Humusmolekylet er et jordkolloid, som findes i mange jordbundstyper.
Egenskaber
[redigér | rediger kildetekst]Jordkolloider får de mange forskellige partikler i jorden til at hænge sammen, og for humus gælder det selv ved et stort vandindhold. Det hæmmer derfor jorderosion.
En anden fordel ved jordkolloider er, at de holder positivt ladede, mineralske kationerer fast på jordpartiklernes overflade. Humus hæmmer derfor udvaskning af disse ioner til åer, og søer og slutteligt til havet – eller til grundvandet. Da kvælstofgødning i form af nitrat er anionisk, kan det ikke kan fastholdes på kolloiderne, og er frit bevægeligt i jordvandet. Det er forklaringen på, at netop kvælstofrige gødninger (både ”kunstgødning og naturgødning) er så stort et problem.
Humus' udseende på nanoskala er meget varieret og indeholder mange forskellige organiske stoffer.[1]
Dannelse
[redigér | rediger kildetekst]Humus dannes ved organisk nedbrydning af f.eks. blade, rødder, bark, grene og træ samt alle rester af dyr, svampe og bakterier, vira med mere ved hjælp af jordlevende, større dyr og bakterier og svampe. Regnorme fremmer den organiske nedbrydning og dermed humusmængden, og det sker også i kompostbunker. Humus' halveringstid er ca. 20 år, dvs. at halvdelen af humusen er nedbrudt til kuldioxid og plantenæring – mineralske salte, hvis der ikke tilføres ny humus kunstigt eller naturligt.
Kort kan det skrives, at
mens
- humus + råjord – kalk fører til dannelse af morr.
Gamle ege- og lindeskove med en alder på mere end 200 år har en god muldjord. Man taler om, at visse plantearter, hvis løv er særligt indbydende for regnorme, virker "mulddannende".
Ordet 'humusrig' bruges mest som modsætning til den mineralskeråjord og den dybereliggende undergrund.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Cornell University (2008, May 1). First Nanoscale Image Of Soil Reveals An 'Incredible' Variety, Rich With Patterns. ScienceDaily. Retrieved May 2, 2008 Citat: "...But when you look at soil's organic carbon closely, it has an incredible variety of known compounds..."None of these compounds that you can see on a nanoscale level looks anything close to the sum of the entire organic matter."...While the composition of organic carbon in soils from North America, Panama, Brazil, Kenya or New Zealand proved remarkably similar within each sample, the researchers found that within spaces separated by mere micrometers, soils from any of these locations showed striking variation in their compositions..."
