Filemonbrevet er i Det Nye Testamente i Bibelen navnet på det med sine kun 25 vers korteste af Paulus' breve (paulinske breve) og det eneste af de ægte Paulus-breve, der er rettet til en enkeltperson. Denne, Filemon, der ikke ellers er kendt, er kommet til sin Kristus-tro gennem Paulus' prædikenen og har formodentlig været bosat i byen Kolossæ i det vestlige Lilleasien i det nuværende Tyrkiet.
Det et drejer sig om en bønskrivelse for en slave ved navn Onesimos, der er løbet bort fra Filemon og kommet til Paulus. Paulus sender ham nu tilbage til sin ejer med en bøn om, at han må blive godt modtaget. Paulus vil dog intet befale, men henviser til Onesimos' fortjenester over for ham selv og tilbyder – vel retorisk – selv at erstatte, hvad Filemon må have haft af tab. Filemonbrevet rummer ingen stillingtagen til slavespørgsmålet, sådan som 1. Korintherbrev 7,21-24 gør.
Der er ingen grund til at betvivle brevets ægthed. Det hører til de såkaldte fangenskabsbreve og er skrevet fra Efesos.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.