Flora

Flora er den romerske gudinde for alt spirende og blomstrende. Romernes naboer havde lignende gudinder, og Flora hører formentlig til den italiske religions ældste lag; hun havde sin egen flamen, Floralis.

Ifølge en legende fortalt af Ovid var Flora oprindelig en nymfe, der blev efterstræbt af Zefyr, vestenvinden. Da han omfavnede hende, sprang blomster af hendes mund; Zefyr giftede sig derefter med hende og gjorde hende til blomsternes gudinde. I billedkunsten fremstilles hun ofte med et overflødighedshorn med blomster i.

Flora fik i 238 f.v.t. et tempel på Quirinalhøjen i Rom. Ved hendes kultfest, Floralia, der varede fra 28. april til 3. maj, opførtes dyrekampe og grovkornede mimer og danse.

Siden renæssancen har ordet flora kunnet betegne blomsterverdenen eller plantelivet i et bestemt område, og det indgår typisk i botanikeres bogtitler. Et af de kendte tidlige eksempler er Flora Danica, Det er Dansk Urtebog (1648) af Simon Paulli.