Gotland

De synlige dele af Gotlands undergrund består af mergel, kalksten og sandsten fra Silur (439-409 mio. år før nu). Aflejringerne, der hviler på ældre lag fra Ordovicium og Kambrium, er kendt for deres store rigdom af fossiler. I Silur lå Gotland lige syd for ækvator, og sedimenterne blev afsat i et lavvandet tropisk hav. Mange steder har havsvampe og koraller opbygget store rev. Ud over koraller og havsvampe er brachiopoder, bryozoer, søliljer, trilobitter, muslinger og snegle meget almindelige, men man har fx også fundet blæksprutter, havskorpioner og kæbeløse fisk.

Kalk, sandsten og mergel har i forskellig grad modstået blandet andet havets påvirkning. Kyststrækningerne fremstår derfor meget varieret og mange steder ses erosionsfænomener som grotter og strandpiller (på svensk rauk, flertal raukar, optaget i svensk skriftsprog fra gotlandsk dialekt). Strandvoldenes placering fortæller om regionale variationer i landhævningen efter istiden.

På grund af beliggenheden i Østersøen og i læ af det svenske fastland er Gotlands årstider forskudt i forhold til det øvrige Sverige. Nedbøren er ringe; sammen med den kalkrige undergrund og det flade landskab bevirker det, at øen ikke har større vandløb. De fleste steder er den kalkrige undergrund dækket af et tyndt lag morænejord, men visse områder er blottet i de såkaldte alvar, som også kendes fra Öland. Denne varierede overflade betyder blandt andet sammen med udbredelse og regulering af skovene samt erhvervsmæssig udnyttelse af moserne, at Gotland har en særdeles artsrig flora med blandt andet relikter fra tidligere klimaperioder.

Mulighederne for supplerende indtægter fra fiskeri og søfart samt undergrundens særpræg har været medvirkende til, at øen er fattig på egentlige landsbyer. Således er kalkstensområder som Lojsthajd midt på øen uanvendelige til bebyggelse. Ved at dræne og kultivere moser og kær lykkedes det dog i cirka 1900 at fordoble det opdyrkede areal.

I 1800-tallet var produktionen fra de hastigt svindende skove en vigtig indtægtskilde, og i 1700-tallet og 1800-tallet blev kalken brudt til bygningsmaterialer, skulpturer og gravsten, kalkbrænding og cementfremstilling. Derudover spillede industrien kun en beskeden rolle, og rationaliseringer inden for landbruget og stenindustrien medførte efter 2. Verdenskrig en betydelig udvandring. Denne udvikling blev først vendt i begyndelsen af 1960'erne, da teleudstyrskoncernen Ericsson etablerede en virksomhed i hovedbyen Visby. Sammenlignet med Sverige som helhed er øens landbrug dog stadig dominerende og industrien mindre fremtrædende. Der produceres kartofler samt endnu i et vist omfang sukkerroer. Forsvaret spiller en stor beskæftigelsesmæssig rolle, bortset fra perioden 2005 til 2016, hvor der ikke fandtes militær på øen.

Blandt andet Carl von Linnés Öländska och gothländska resan (1745) skabte opmærksomhed omkring Gotland, og fra 1800-tallet voksede antallet af kulturturister på øen. Nutidens turister tiltrækkes især af de vidtstrakte badestrande og en lang række historiske seværdigheder som Visby med dens velbevarede bymur, de mange rigt udsmykkede kirker, Kattlunds middelaldergård med dele fra 1100-tallet og Bunge museum med et af Sveriges største frilandsmuseer. Desuden findes Hesselby veteranjernbane og to bilmuseer. Flyruter til Arlanda, Norrköping og Kalmar samt færgeforbindelser til blandt andet Nynäshamn og Oskarshamn på fastlandet giver gode muligheder for turistfarten.

Som en forsøgsordning har Region Gotland siden 1997 fået øget ansvar for tidligere centralt styrede opgaver, blandt andet trafikplanlægning. Det er idéen at styrke lokaldemokratiet og effektivisere administrationen. Tilsvarende forsøg gælder Kalmar, Skåne og Västra Götaland län.

I 1998 fik Gotland sit eget universitetscenter, Högskolan på Gotland, placeret ved Visby havn. Den fusionerede i 2013 med Uppsala Universitet og kaldes nu Campus Gotland.

Almedalsveckan, opkaldt efter en park i Visby mellem havnen og indre by, afholdes hvert år i slutningen af juni. Med hele det politiske Sverige på plads har den også stor økonomisk betydning for øen. Almedalsveckan var forebillede for Folkemødet på Bornholm.

Gotland var beboet allerede før 5000 f.v.t., og talrige fund fra sten- og bronzealder vidner om en rig kultur med internationale kontakter. Øens blomstringstid faldt dog i perioden fra yngre jernalder til tidlig middelalder, da den skibsbårne fjernhandel tog et opsving. Gotlands handelsbønder udnyttede øens position på de øst-vest-gående skibsruter i Østersøen og engagerede sig i transithandelen, især til det russiske område. Resultatet blev velstand og kulturel blomstring. Fra jernalderen er de mest fremtrædende monumenter de store tilflugtsborge samt de rigt udsmykkede billedsten, der var i brug omkring 350-1050. Vikingetidens rigdom afspejles i mange fund af skatte, der er blevet nedgravet ved de enkeltliggende gårde, bugnende med især arabiske sølvmønter. De første århundreder efter kristningen i 1000-tallet blev præget af et rigt kirkebyggeri, men også private stenhuse på landet afspejler landsbygdens velstand. I 1100- og 1200-tallet var øen underlagt Sverige, men med udbredt selvbestemmelse. I slutningen af perioden svækkedes øens økonomiske position, i takt med at handelen på Østersøen kom i hænderne på tyske købmænd. Byen Visby blev en tyskpræget hansestad, hvis store købmandsgårde blev skærmet fra oplandet med en vældig ringmur fra 1200-tallet.

Da den danske kong Valdemar 4. Atterdag i 1361 erobrede øen og massakrerede en bondehær uden for Visbys mure, betød det et symbolsk punktum for øens storhedstid. Den strategiske betydning var stadig stor, og i perioder var den sørøverrede, blandt andet for den afsatte unionskonge Erik 7. af Pommern 1436-1449.

Kilderne fra Gotlands middelalder er for det meste skrevet på latin, plattysk og det nordiske sprog gutnisk. Efter reformationen dominerer dansk som skriftsprog, indtil Danmark måtte afstå Gotland til Sverige i 1645.

Gotland var besat af Danmark fra 1676 til 1679 under Den Skånske Krig og af Rusland i en kortvarig periode i 1808.

Indtil turismen og industrialiseringen ændrede øens økonomi, levede Gotland på landbrug og eksport af kalksten, sandsten, tjære og træ. Gårdene på øen var meget store, og der fandtes ingen adelsmænd.

• gutnisk
• Sverige
• Gulland