Gyumri er Armeniens næststørste by; 112.000 indbyggere (2019). Den ligger i landets nordvestlige del, nær grænsen til Tyrkiet.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Kumajri, Gjumri; Aleksandropol (1840-1924), Leninakan (1924-1991)
Stedet har været beboet siden 400-tallet f.v.t., og Gyumri har mange historiske ruiner og bygninger. Et voldsomt jordskælv i 1988 ødelagde store dele af byen, og mange indbyggere omkom. Som følge af den økonomiske krise i forbindelse med Sovjetunionens opløsning foregik genopbygningen i et meget langsomt tempo. I Gyumri findes en russisk militærbase.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.