Jean Genet

Genets første drama, enakteren Haute Surveillance 1949 (Det høje forsyn DR-radio 1967) handler om magtforhold i et fængsel, men det var Les Bonnes 1947 (Pigeleg Riddersalen 1951, Stuepigerne DR-tv 1962), der blev Genets internationale gennembrud efter urpremieren på Théâtre de l’Athénée i Paris. Det handler om to stuepigers oprør mod undertrykkelsen fra deres Madame, der udspiller sig som en rituel gennemspilning af deres drøm om at myrde hende. Le Balcon (1956, dansk Balkonen, 1963), der foregår på et bordel, vakte skandale, men var en enorm succes. Opsætningen i Paris af Les Nègres (1959) ved Roger Blin i 1960 var en stor teaterbegivenhed. I Les Paravents (Skærmene) i 1966, hans største og mest sammensatte værk, kredses om revolution, magtforhold og sadomasochistiske relationer. I forbindelse med Roger Blins instruktion af Les Paravents skrev Genet en række breve udgivet samme år Lettres à Roger Blin. Posthumt blev to værker udgivet i hhv. 1989 og 1993, Elle og Splendid’s (Jumboteatret 1999).

Genets teater er beslægtet med det absurde drama, men hans groteske univers af rå vold og erotisk ømhed er helt hans eget. Det er et spejlkabinet, hvor alt er genskin af genskin, et karneval, hvor alle bærer maske, et døds- og kærlighedsritual. Sproget er et fyrværkeri af forfinet poesi og obskønitet.

Genet har også arbejdet med film og udgivet digte, som Le condamné à mort (1942, Den dødsdømte). Fra 1968 engagerede han sig aktivt i politik på den yderste venstrefløj.

Hans sidste værk, Le Captif amoureux (1986, dansk En forelsket fange, 2021), er et poetisk essay om palæstinenserne.

• fransk litteratur
• fransk teater
• rituelt teater

• Thody, Philip (1968). Jean Genet, a Study of his Plays and Novels. London; Hamish Hamilton.