Malaysia

Små kongedømmer voksede i 100-tallet frem omkring Malaccastrædet, en central handelsvej mellem Indien og Kina. Ca. 1400 dannedes områdets første uafhængige stat i Melaka, med islam som statsreligion. Kolonien Britisk Malaya begyndte med overtagelsen af Penang i 1786, Melaka i 1795 og Singapores grundlæggelse i 1819. Handelsbyerne blev i 1826 til Straits Settlements og i 1867 til en britisk kronkoloni. I 1895 dannede fire stater De Forenede Malajstater med Kuala Lumpur som hovedstad og under fælles koloniadministration. De resterende stater indgik i de Uforenede Malajstater. Sarawak og Sabah blev i 1800-tallet til Britisk Nordborneo.

I 1946, efter 2. Verdenskrig og Japans besættelse af Malaya og Borneo i 1941-1945, blev den Malajiske Union oprettet. Den blev i 1948 afløst af Malaysiaføderationen, der gav særrettigheder til malajerne. Det førte til væbnet kommunistopstand og undtagelsestilstand. I 1957 gik Malaya fra selvstyre til selvstændighed, og i 1963 blev nationen Malaysia skabt ved en sammenlægning af Malaya, Sabah, Sarawak og Singapore. I 1965 tvang strid mellem malajiske og kinesiske partier Singapore ud af Malaysiaføderationen.

Fortsatte etnoøkonomiske uligheder mellem malajer og kinesere i Malaysia førte efter parlamentsvalget i 1969 til raceoptøjer, hvor hundreder blev dræbt. I 1971 startede et nationalt genopretningsprogram, der skulle sikre malajernes politiske, økonomiske og kulturelle dominans gennem en statsstyret udviklingspolitik.

Koalitioner af etniske partier for malajer, kinesere og indere, kaldet først Alliancen og senere National Front, ledte skiftende regeringer fra 1957 til 2018. I 2018 genindtrådte 92-årige Mahathir Mohamad, som var premierminister 1981-2003 men nu leder af et nyt parti, som Malaysias (og verdens) ældste regeringsleder . Samtidig blev Anwar Ibrahim, Mahathirs tidligere vicepremierminister, løsladt fra en kontroversiel fængselsstraf. Han blev i 2022 Malaysias 10. premierminister.

• Læs mere om Malaysias historie, Malaysias forhistorie, Malaysias politiske partier

Malaysia består af to geografisk adskilte områder, der tilsammen dækker 330.241 km2: en vestlig del på Malaccahalvøen (tidligere Vestmalaysia) med 11 delstater og to føderale territorier, og delstaterne Sarawak og Sabah samt et føderalt territorie på Borneos nordkyst.

Malaccahalvøen er præget af nord-syd-gående bjergkæder med lavtliggende kystsletter på begge sider. Sarawak og Sabah har brede kystsletter mod nordvest, som gradvis går over i bakket landskaber og længere mod sydøst i bjergområder. Mount Kinabalu (4102 m) i Sabah er Malaysias højeste bjerg. Landets mange floder har haft stor betydning for transport og bosættelse i indlandet. Malaysia er rigt på råstoffer, som har været centrale for Malaysias økonomiske udvikling.

Vest- og Østmalaysia ligger lige nord for ækvator og har fugtigt, tropisk klima. Dagtemperaturen ligger på 27-32 grader året rundt i kystsletterne, køligere i højtliggende og østlige områder. Malaysia ligger i Sydøstasiens ækvatoriale monsunbælte med en årsnedbør på 1500-4000 millimeter afhængigt af området. Det regner mest under NØ-monsunen fra november til marts, og mindst under SV-monsunen fra maj til september. Enkelte steder i Sarawaks kyst- og bjergegne falder over 5000 millimeter årligt.

Tropisk regnskov er landets naturlige vegetation, og trods intens skovfældning er over halvdelen af landet stadig skovdækket, primært i Sarawak. Dyrelivet er meget artsrigt med pattedyr som elefanter, tigre og orangutanger samt et væld af fugle, krybdyr og insekter. Flere dyr og plantearter er udryddelsestruede på grund af vedvarende fældning af store regnskovsområder for at gøre plads til især palmeolieplantager. International og lokal miljøbevågenhed har bevirket, at flere områder er blevet fredet, deriblandt dele af Malaysias artsrige kystområder.

• Læs mere om Malaysias geografi

Malaysias økonomiske og politiske tyngdepunkt ligger i det vestlige Malaysia, med den nationale hovedstad Kuala Lumpur (KL) og administrative hovedstad Putrajaya på halvøens centrale vestlige del.

Malaysia er et føderalt parlamentarisk konstitutionelt valgmonarki. Forfatningen er fra 1957, da den britiske koloni Malaya gik fra selvstyre til selvstændighed. Hvert femte år vælges en ny konge som statsoverhoved blandt sultanerne fra de ni delstater med sultandømmer. Malaysias føderale parlament består af Senatet, Dewan Negara, med 70 medlemmer, og Repræsentanternes hus, Dewan Rakyat, med 222 medlemmer. Den føderale regering varetager områder som forsvar, uddannelse og udenrigspolitik, mens delstaterne lovgiver på områder uden for forbundsstatens sfære.

Malaysia har en hastigt voksende befolkning på ca. 35,9 millioner (2025). Op mod 80 % bor i det vestlige malaysia, mens Sabah og Sarawak er tyndtbefolkede. Befolkningens etniske sammensætning opgøres som 57,9 % malajer eller bumiputera, "sønner af landet", 12,2 % andre bumiputera (oprindelige folk mv.), 22,6 % kinesere, 6,6 % indere samt "andre" (2023). Omkring 10 % af Malaysias befolkning udgøres af legale og illegale migranter. Vedvarende økonomisk ulighed mellem landets etniske grupper, hvor kinesere trods deres faldende andel af befolkningen udgør op mod 60 % af landets rigeste 1 %, skaber fortsat spændinger i landet.

Malaysia var tidligere hovedleverandør til verdensmarkedet af tin og gummi. I dag er landet verdens næststørste eksportører af palmeolie og eksporterer også olie og naturgas. Råstoffer, som udgjorde over 90 % af Malaysias eksport i 1960'erne, står nu for under 10 %. Fra 1980'erne gennemgik Malaysias åbne markedsøkonomi en strukturel omstilling med høje vækstrater, blandt andet indenfor højteknologisk produktion. I 2023 bidrog serviceydelser med over halvdelen af Malaysias bruttonationalprodukt (BNP). Malaysia er en mellemindkomstøkonomi med en levestandard og BNP per indbygger blandt de højeste i regionen.

• Læs mere om Malaysias økonomi, Malaysias forfatning, Malaysias sociale forhold, Malaysias sundhedsforhold

Malaysias befolkning opdeles generelt i malajer, kinesere og indere, som primært praktiserer islam, buddhisme og hinduisme, samt "andre" etniciteter, under betegnelsen MCIO (Malay, Chinese, Indian & others). Malaysias multireligiøse og multikulturelle samfund ses i byernes mange moskeer og templer side om side med traditionelle shophouses og moderne kontorbygninger som Kuala Lumpurs 451,9 meter høje Petronas Towers. Overfloden af spisesteder tilbyder mad fra hele Asien, og årets gang er præget af de mange kulturelle og religiøse fejringer, som tilskyndes af staten for at opretholde etnisk harmoni.

Malaysias immigrantsamfund afspejles i det komplekse spørgsmål: ”Hvad er en malaj?”. Malajerne er den dominerende befolkningsgruppe, kategoriseret som bumiputera, og defineres i forfatningen som personer, der taler malaj, er muslimer og følger malajtraditioner. Malajtraditioner favner dog meget bredt som følge af de mange tilrejsende fra nær og fjern, der gennem årene har præget lokale kulturer og religioner.

Uddannelse og især videregående uddannelse er siden 1990’erne blevet prioriteret højt af staten for at styrke nationens menneskelige og økonomiske udvikling hen mod et digitalt højteknologisk samfund. Uddannelse i Malaysia starter ved 7-års-alderen, med en 6-årig grundskole. Sekundærskolen er delt op i tre nedre (Form 1-3) og to øvre undervisningstrin (Form 4 & 5). Nogle elever tager et ekstra trin (Form 6). Sekundærskolen tilbyder generelt tre linjer: akademisk, religiøs samt tekniske og erhvervsfag.

Elever i Malaysia kan vælge offentlige eller private tilbud hele vejen fra børnehaven til universitet med engelsk, mandarin eller tamil som undervisningssprog i stedet for landets officielle sprog, malajisk. Malaysia er det eneste land uden for Kina og Taiwan, der tilbyder fuld kinesisk skoleuddannelse.

• Læs mere om Malaysias religion, Malaysias litteratur, Malaysias kunst og arkitektur, Malaysias massemedier, Malaysias uddannelse

Der tales omkring 137 sprog i Malaysia, hvoraf de 96 tales i Sabah og Sarawak. Den sproglige mangfoldighed afspejler landets etnisk sammensatte befolkning, skabt af århundredes befolkningsbevægelser og bosættelser, såvel som Malaysias mange lokale etniske grupper.

Malaysias officielle sprog er malajisk (bahasa malaysia / melayu). Det er hovedsproget for landets knap 60 % malajer (bumiputera), men tales af stort set alle i Malaysia, ofte i regionale varianter. Det officielle malajiske alfabet, Rumi, er latinsk, men i religiøse (muslimske) sammenhænge bruges ofte Jawi, en arabisk skriftform tilpasset malajisk og andre sydøstasiatiske sprog.

Engelsk er Malaysias andet hovedsprog, et levn fra den britiske kolonitid, og det bruges især i byerne og i professionelle og kommercielle sammenhænge. Mange taler desuden et uformelt engelsk kreolsprog med malajiske, kinesiske og indiske elementer, kendt som manglish (fra mangled english) eller bahasa rojak ("blandet sprog" efter rojak, en blandet lokal salat). Ordforråd og grammatik afspejler det levede sprog og slang blandt især unge.

Andre store sproggrupper i Malaysia er kinesiske sprog og dialekter som mandarin, kantonesisk, hokkien og hakka. De tales primært af de 23 %, der kategoriseres som kinesere, og som især stammer fra Kinas sydlige provinser. Blandt de 7 %, der kategoriseres som indere, er tamil det mest udbredte sprog.

På offentlige skoler er undervisningssproget malajisk. I 2009 blev sprogpolitikken "oprethold malajisk og styrk engelsk" indført for at balancere skolernes brug af malajisk med det internationale kommunikationssprog engelsk, som der undervises i på alle skoler. Private skoler tilbyder undervisning på engelsk, mandarin eller tamil. De fleste indbyggere i Malaysia er derfor tosprogede eller endda tresprogede, og mange kan begå sig på fire sprog eller flere.

• Læs mere om Malaysias sprog, malajisk

Den danske Siam-pioner Aage Westenholz købte i 1906 nogle hektar jungle i Malaysia og anlagde en gummiplantage. Den udviklede sig til milliardforretningen United Plantations (UP) med fokus på palmeolie. UP har haft markant indflydelse på udviklingen af Malaysias succesfulde palmeolieindustri, og den har indført nye standarder for arbejderboliger på plantagerne med egne skoler, hospitaler og alderdomshjem til plantagearbejderne.

UP har på Borneo indgået et samarbejde med Zoologisk Have i København om bæredygtig plantagedrift. Der er plantet regnskovskorridorer mellem oliepalmerne, hvor truede fugle, krybdyr og pattedyr kan leve. Sprøjtegifte er blevet erstattet med blandt andet kobraslanger, der tager rotter, plantagernes største skadedyr.

Danmark gav fra 1994 til 2010 miljøbistand til Malaysia gennem DANCED (senere Danida), med fokus på lokale samarbejder og kapacitetsopbygning af NGO'er for at styrke miljøbevidsthed og -beskyttelse i Malaysia. Et fokusområde var Borneos regnskove og vådområder, der har noget af verdens største biodiversitet, som er stærkt truet af regnskovsfældning til palmeolie og anden produktion. Borneo er hjemsted for den udryddelsestruede orangutang, hvis danske navn er et malajisk låneord, der betyder "skovmenneske" (orang hutan).

Malaysia var Danmarks 44. største samhandelspartner i 2024 med en samlet handel på 11 mia. kr., som dækker over eksportindtægter på 6 mia. kr. og importudgifter på 5 mia. kr. Den største eksportvaregruppe fra Danmark til Malaysia var i 2024 kød og kødvarer. I 2025 er medicinske og farmaceutiske produkter på vej til at indtage førstepladsen. Den største importvaregruppe fra Malaysia til Danmark var i 2024 vegetabilske olier og fedtstoffer. Danmarks direkte investeringer i Malaysia var i 2023 på 8 mia. kr.

• Sydøstasien
• Lande i Asien
• Singapore