Meiningen er en tysk by i lavlandet mellem Thüringer Wald og Hohe Rhön 60 km sydvest for Erfurt i delstaten Thüringen; 24.800 indbyggere (2025).

Meiningen er kendt for sit teater, som blev opført i 1821 og fuldstændigt ombygget i 1908-1909 efter en brand. Her ledede Hans von Bülow hofkapellet 1880-1885 og Max Reger 1911-1914.

I det trefløjede barokslot Elisabethenburg (1682-1692) findes bl.a. et samlet museum for teater, musik, litteratur og kunst.

Byens kirke, Sankt Marie, i gotisk stil, har tvillingetårne. Af de mange håndværkerhuse er de ældste fra 1600-tallet. Byens park, Goethepark, er anlagt i engelsk stil i 1782. I 1680-1918 var Meiningen sæde for hertugdømmet Sachsen-Meiningen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig