Mossad

I årene frem mod 1948 havde flere af disse organisationer et tæt samarbejde med den britiske efterretningstjeneste. Meget af Mossads tidlige organisering og metode var derfor hentet fra britisk efterretningspraksis. Særlig under 2. Verdenskrig arbejdede Mossads forløbere tæt sammen med briterne og foretog efterretningsvirksomhed mod Aksemagterne Tyskland og Italien. Mossad le-aliyah bet smuglede også jøder ud af tysk okkuperede områder i Europa.

I organisationens første år spillede Mossad en central rolle i indsamlingen af efterretninger om Israels arabiske nabolande. Disse var regelmæssigt i krig, og Israel drog ofte nytte af at have indgående viden om de arabiske landes militære styrker og interne forhold. Blandt Mossads hemmelige agenter var jøder, som var indvandret fra de samme arabiske lande. På grund af deres sproglige færdigheder og førstehåndskendskab til arabisk politik og kultur blev disse ofte sendt på hemmelige opgaver i deres tidligere hjemlande.

Mest kendt blandt disse er den syriske jøde Eli Cohen (1924–1965), som i 1960’erne vendte tilbage til Syrien på mission for Mossad. Han gik ind i det syriske militær og arbejdede sig op til en højtstående stilling, en position han brugte til at udlevere fortrolige informationer til Mossad og det israelske militær. I 1965 blev han afsløret og henrettet i Damaskus.

I tiden efter 2. Verdenskrig og Holocaust påtog Mossad sig den opgave at finde og straffe nazister, som var gået under jorden og ikke var blevet straffet under Nürnbergprocessen. I 1960 lykkedes det Mossads agenter at opspore i Adolf Eichmann, en af hovedarkitekterne bag Holocaust. Eichmann levede da et stille liv under falskt navn i Argentina. Agenterne kidnappede ham og smuglede ham til Israel, hvor han blev stillet for retten i 1961 og henrettet året efter.

Mossad har spillet en vigtig rolle i Israels anskaffelse af våben og teknologi. I 1960’erne arbejdede efterretningstjenesten aktivt med at skaffe Israel materialer som uran og plutonium samt kompetence til at udvikle en atombombe. I 1969 lykkedes det desuden Mossads agenter at smugle fem krigsskibe fra Cherbourg i Frankrig, skibe som Frankrig havde nægtet at sælge til Israel af politiske årsager.

Op igennem 1960’erne og 1970’erne blev Mossads hovedopgave at bekæmpe den palæstinensiske modstandsbevægelse udenfor Palæstina/Israels grænser. Organisationer som Fatah og PLO kæmpede aktivt mod Israels besættelse af det historiske Palæstina, med baser og celler både i Mellemøsten og Europa. Særligt efter Seksdageskrigen i 1967 udførte PLO regelmæssige guerillaangreb mod Israel fra baser i Jordan og Libanon. Mossad infiltrerede disse organisationer, hvilket gav Israel et strategisk fortrin og hæmmede palæstinensernes evne til at organisere sig af frygt for lækager.

Et centralt element i Mossads kampagne mod palæstinenserne har været attentater mod det politiske og militære lederskab. Centrale personer, som antages eller er bekræftet dræbt af Mossad, er Khalil al-Wazir (grundlægger af Fatah, dræbt i 1988), Salah Khalaf (efterretningschef i PLO og nærtstående til PLO's leder Yassir Arafat, dræbt i 1991) og tuneseren Mohammad al-Zawari (droneudvikler i Hamas, dræbt i 2016).

I Skandinavien er Mossad mest kendt for attentatet mod den marokkanske tjener Ahmed Bouchiki (1943-1973) i den norske by Lillehammer i 1973, også kendt som Lillehammer-sagen. De israelske agenter identificerede ham fejlagtigt som Ali Hassan Salameh (1940-1979), en modstandsleder, som havde deltaget i den palæstinensiske terrorbevægelse Sorte Septembers aktion mod de israelske OL-deltagere i München i 1972. Agenterne blev anholdt af det norske politi og sad flere år i norsk fængsel, før de blev udleveret til Israel.

Siden 1990’erne har Mossad fokuseret på den palæstinensiske bevægelse Hamas. Mossad antages bl.a. at være ansvarlig for drabet på Mahmoud al-Mabhouh (1960-2010) i Dubai i 2010. Flere af de formodede israelske agenter blev filmet af overvågningskameraerne i hotellet, hvor Mabhouh befandt sig, og videoklippene blev senere lækket til pressen. Det afslørede attentat blev en skandale, som skadede Mossad og Israels internationale anseelse. Sagen komplicerede også forholdet til flere af Israels allierede, fordi agenterne brugte stjålne og forfalskede europæiske og australske pas for at komme ind i De Forenede Arabiske Emirater.

Mossad har i de senere år fokuseret på centrale personer i Irans atomprogram. Blandt de iranske kernefysikere, som formodes dræbt af Mossad, er Masoud Ali Mohammadi (bilbombe i 2010), Darioush Reza’i Nejad (skudt i 2011) og Mohsen Fakhrizadeh (skudt i 2020). Drabet på Fakhrizadeh blev udført med en fjernstyret førerløs bil og et automatvåben, som søgte sit mål ved hjælp af kunstig intelligens. Angrebet blev i medierne omtalt som det mest højteknologiske attentat nogensinde.

Mossad spiller en central rolle i mange af Israels uofficielle forbindelser. Der er kun nogle få arabiske lande, som har officielle diplomatiske relationer med Israel. Men man mener, at Israel igennem Mossad har uofficielle forbindelser til de fleste lande. Dette gælder især Saudi-Arabien, som på mange punkter har sammenfaldende sikkerhedsinteresser med Israel, men som alligevel ikke er villige til at etablere officielle forbindelser.

Mossad spillede desuden en vigtig rolle i forarbejdet til Israels fredsaftaler med Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater, som blev underskrevet i 2021.