Mossad er Israels udenrigs efterretningstjeneste. Mossad udfører både traditionelt efterretningsarbejde og offensive operationer i udlandet. Tjenesten er direkte underlagt det israelske statsministerium og har siden 2021 været ledet af David Barnea (født i 1965). Mossad offentliggør kun ganske lidt information om sig selv, og meget af det, som er offentligt kendt, er baseret på anonyme kilder og kvalificerede antagelser.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Mossad kommer af hebraisk Mosad le-Biyyun u-le-Tafqidim Meyuhadim 'institut for opklaring og særlige opgaver'.

Mossads historie

Image
Under forhandlingerne med Egypten om fred under den første arabisk-israelske krig var Mossads første leder, Reuven Shiloah (yderst t.h. på billedet), en del af den israelske delegation. Her ses delegationen på vej til forhandlingerne i 1949.
Den israelske delegation til mægling med Egypten i 1949.
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Mossad blev officielt oprettet af Israels første statsminister David Ben-Gurion i 1949, året efter Israels grundlæggelse. Tjenesten samlede ressourcer og personer fra flere tidligere organisationer, heriblandt Mossad le-aliyah bet (organisationen, som organiserede ulovlig jødisk indvandring til Palæstina i perioden 1939-1947, hvor det britiske mandatstyre førte en restriktiv indvandringspolitik i mandatområdet), Shai (Sherut Yediot, den jødiske Haganah-milits’ militære efterretningsafdeling) og the Jewish Agencys politiske afdeling, som i 1930’erne og 1940’erne foretog politisk efterretning for Zionistbevægelsen.

Samarbejdet med den britiske efterretningstjeneste

I årene frem mod 1948 havde flere af disse organisationer et tæt samarbejde med den britiske efterretningstjeneste. Meget af Mossads tidlige organisering og metode var derfor hentet fra britisk efterretningspraksis. Særlig under 2. Verdenskrig arbejdede Mossads forløbere tæt sammen med briterne og foretog efterretningsvirksomhed mod Aksemagterne Tyskland og Italien. Mossad le-aliyah bet smuglede også jøder ud af tysk okkuperede områder i Europa.

Spionage i de arabiske nabolande

I organisationens første år spillede Mossad en central rolle i indsamlingen af efterretninger om Israels arabiske nabolande. Disse var regelmæssigt i krig, og Israel drog ofte nytte af at have indgående viden om de arabiske landes militære styrker og interne forhold. Blandt Mossads hemmelige agenter var jøder, som var indvandret fra de samme arabiske lande. På grund af deres sproglige færdigheder og førstehåndskendskab til arabisk politik og kultur blev disse ofte sendt på hemmelige opgaver i deres tidligere hjemlande.

Mest kendt blandt disse er den syriske jøde Eli Cohen (1924–1965), som i 1960’erne vendte tilbage til Syrien på mission for Mossad. Han gik ind i det syriske militær og arbejdede sig op til en højtstående stilling, en position han brugte til at udlevere fortrolige informationer til Mossad og det israelske militær. I 1965 blev han afsløret og henrettet i Damaskus.

Mossad som “nazi-jægere” efter 2. Verdenskrig

Image

Adolf Eichmann blev kidnappet af Mossad-agenter i Argentina. Her ses han bag skudsikkert glas under retssagen mod ham i Jerusalem i 1961.

.

I tiden efter 2. Verdenskrig og Holocaust påtog Mossad sig den opgave at finde og straffe nazister, som var gået under jorden og ikke var blevet straffet under Nürnbergprocessen. I 1960 lykkedes det Mossads agenter at opspore i Adolf Eichmann, en af hovedarkitekterne bag Holocaust. Eichmann levede da et stille liv under falskt navn i Argentina. Agenterne kidnappede ham og smuglede ham til Israel, hvor han blev stillet for retten i 1961 og henrettet året efter.

Israels hemmelige atomprogram

Mossad har spillet en vigtig rolle i Israels anskaffelse af våben og teknologi. I 1960’erne arbejdede efterretningstjenesten aktivt med at skaffe Israel materialer som uran og plutonium samt kompetence til at udvikle en atombombe. I 1969 lykkedes det desuden Mossads agenter at smugle fem krigsskibe fra Cherbourg i Frankrig, skibe som Frankrig havde nægtet at sælge til Israel af politiske årsager.

Bekæmpelsen af PLO

Op igennem 1960’erne og 1970’erne blev Mossads hovedopgave at bekæmpe den palæstinensiske modstandsbevægelse udenfor Palæstina/Israels grænser. Organisationer som Fatah og PLO kæmpede aktivt mod Israels besættelse af det historiske Palæstina, med baser og celler både i Mellemøsten og Europa. Særligt efter Seksdageskrigen i 1967 udførte PLO regelmæssige guerillaangreb mod Israel fra baser i Jordan og Libanon. Mossad infiltrerede disse organisationer, hvilket gav Israel et strategisk fortrin og hæmmede palæstinensernes evne til at organisere sig af frygt for lækager.

Et centralt element i Mossads kampagne mod palæstinenserne har været attentater mod det politiske og militære lederskab. Centrale personer, som antages eller er bekræftet dræbt af Mossad, er Khalil al-Wazir (grundlægger af Fatah, dræbt i 1988), Salah Khalaf (efterretningschef i PLO og nærtstående til PLO's leder Yassir Arafat, dræbt i 1991) og tuneseren Mohammad al-Zawari (droneudvikler i Hamas, dræbt i 2016).

Mossads attentater i udlandet

Attentater er en af Mossads mest kendte og kontroversielle metoder. Vigtige mål har været palæstinensiske ledere, arabiske officerer og i senere tid videnskabsfolk tilknyttet Irans atomprogram. Israelske graverjournalister mener, at Mossad har stået bag 2.700 attentater siden tjenesten oprettelse.

Selv om Mossad sjældent kommenterer egne metoder, har tidligere Mossad-direktør Meir Dagan (1945-2016) forsvaret attentaterne og udtalt, at de hæmmer fjendtlige organisationer ved at sprede frygt i rækkerne, og at de kan få tilbageværende medlemmer til at trække sig ud af frygt for eget liv. Metoden er yderst kontroversiel i verdenssamfundet, og Israel har flere gange modtaget kraftige reaktioner fra lande, hvor attentater har fundet sted. Ved at gennemføre udenomsretslige drab på et tredjelands territorium krænker Israel landets suverænitet. Mossad er derfor meget tilbageholdende med offentligt at påtage sig ansvaret for gennemførte attentater.

Lillehammer-sagen

I Skandinavien er Mossad mest kendt for attentatet mod den marokkanske tjener Ahmed Bouchiki (1943-1973) i den norske by Lillehammer i 1973, også kendt som Lillehammer-sagen. De israelske agenter identificerede ham fejlagtigt som Ali Hassan Salameh (1940-1979), en modstandsleder, som havde deltaget i den palæstinensiske terrorbevægelse Sorte Septembers aktion mod de israelske OL-deltagere i München i 1972. Agenterne blev anholdt af det norske politi og sad flere år i norsk fængsel, før de blev udleveret til Israel.

Attentater mod Hamas

Siden 1990’erne har Mossad fokuseret på den palæstinensiske bevægelse Hamas. Mossad antages bl.a. at være ansvarlig for drabet på Mahmoud al-Mabhouh (1960-2010) i Dubai i 2010. Flere af de formodede israelske agenter blev filmet af overvågningskameraerne i hotellet, hvor Mabhouh befandt sig, og videoklippene blev senere lækket til pressen. Det afslørede attentat blev en skandale, som skadede Mossad og Israels internationale anseelse. Sagen komplicerede også forholdet til flere af Israels allierede, fordi agenterne brugte stjålne og forfalskede europæiske og australske pas for at komme ind i De Forenede Arabiske Emirater.

Angreb på iranske kernefysikere

Mossad har i de senere år fokuseret på centrale personer i Irans atomprogram. Blandt de iranske kernefysikere, som formodes dræbt af Mossad, er Masoud Ali Mohammadi (bilbombe i 2010), Darioush Reza’i Nejad (skudt i 2011) og Mohsen Fakhrizadeh (skudt i 2020). Drabet på Fakhrizadeh blev udført med en fjernstyret førerløs bil og et automatvåben, som søgte sit mål ved hjælp af kunstig intelligens. Angrebet blev i medierne omtalt som det mest højteknologiske attentat nogensinde.

Relationer til andre lande og efterretningstjenester

Image
Mossad har tætte forbindelser til en lang udenlandske række efterretningstjenester. Blandt de vigtigste er CIA. Fra venstre på billedet ses CIA's direktør John Ratcliffe, Israels premierminister Benjamin Netanyahu og Mossads direktør David Barnea. Foto fra april 2025.
Mossads relationer til CIA.
Af /GPO/Ritzau Scanpix.

Mossad har et nært samarbejde med flere vestlige efterretningsorganisationer, særligt det amerikanske CIA. I kølvandet på terrorangrebet den 11. september 2001 og USA’s krig mod terror har Mossad positioneret sig som en vigtig kilde til efterretninger om islamistiske bevægelser, som tjenesten sælger videre til andre lande.

Israel har draget stor nytte af sin centrale placering i Mellemøsten, og ifølge lækager i den internationale presse har Mossad været kraftigt involveret i overvågningen af Islamisk Stat. Information fra Mossad formodes at have bidraget til at afværge flere terroraktioner i europæiske lande. For USA er Mossad desuden en vigtig kilde til information om Irans atomprogram.

Mossad som uofficiel forbindelse

Mossad spiller en central rolle i mange af Israels uofficielle forbindelser. Der er kun nogle få arabiske lande, som har officielle diplomatiske relationer med Israel. Men man mener, at Israel igennem Mossad har uofficielle forbindelser til de fleste lande. Dette gælder især Saudi-Arabien, som på mange punkter har sammenfaldende sikkerhedsinteresser med Israel, men som alligevel ikke er villige til at etablere officielle forbindelser.

Mossad spillede desuden en vigtig rolle i forarbejdet til Israels fredsaftaler med Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater, som blev underskrevet i 2021.

"Skyggekrigen" mod Iran

Særligt efter 2010 har Israel og Mossads vigtigste sag været kampen mod Irans atomprogram, som Israel anser som en eksistentiel trussel. Flere analytikere påpeger, at der udkæmpes en efterretningskrig mellem de to lande, hvor Mossad er hovedaktør fra Israels side. Denne såkaldte skyggekrig er i perioder blevet mere synlig i form af cyberangreb, sabotage af iranske atomanlæg og luftangreb mod Iran-allierede militser i Syrien og Irak. Israel påtager sig sjældent ansvaret for disse angreb, og usikkerheden knyttet til dette antages at være en strategi for at styrke Iran-kampagnens afskrækkende effekt.

En vigtig undtagelse var Mossads aktion mod Irans atomarkiv i 2018. Efter at agenter havde smuglet hele arkivet ud af Iran, viste Israels statsminister Benjamin Netanyahu dokumenterne frem for verdenssamfundet i håb om at skaffe støtte til Israels kamp mod Iran.

Mossads investeringer i teknologi

Mossad menes at være førende, hvad angår teknologi. Efterretningstjenesten investerer aktivt i Israels mange teknologivirksomheder, og flere af disse drives af Mossads tidligere ansatte.

Særlig vigtig er brugen af kunstig intelligens i efterretningsøjemed og til overvågning af sociale medier og mobiltelefoner. Meget af overvågingsteknologien, som sælges af private israelske teknologivirksomheder, menes at have sit ophav hos Mossad og Shin Bet.

Læs mere i Lex

Videre læsning

  • Bergman, Ronen (2018). Rise and Kill First : The Secret History of Israel's Targeted Assassinations. John Murray.

  • Jones, Clive og Petersen, Tore T. (2013). Israel's Clandestine Diplomacies. Oxford University Press
  • Jones, Clive og Guzansky, Yoel (2019). Fraternal Enemies : Israel and the Gulf Monarchies. Hurst & Company

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig