Shin Bet er Israels indenrigs sikkerhedstjeneste og en central del af landets sikkerhedsapparat. Tjenesten er direkte underlagt statsministeriet og ledes siden foråret 2025 af David Zini (født i 1974), der har en baggrund som officer i det israelske forsvar, IDF.

Faktaboks

Etymologi

Sherut ha-Bitahon ha-Klali, 'den generelle sikkerhedstjeneste', forkortet med de hebraiske bogstaver shin (ש) og bet (ב).

Også kendt som

Shabak (hebraisk שב״כ).

Shin Bets afdelinger

Tjenestens interne organisering er ikke offentlig kendt, men den menes at have følgende afdelinger:

  • Afdelingen for arabiske sager dækker Vestbredden, Gazastriben og de arabiske områder i Israel.
  • Afdelingen for forebyggelse i den jødiske sektor modarbejder voldelige grupperinger på Israels ekstreme højrefløj og har en skærpet opmærksomhed på bosætterbevægelsen.
  • Afdelingen for kontraspionage forebygger udenlandsk spionage i Israel.
  • Beskyttelsesafdelingen har ansvaret for at beskytte fremtrædende politikere og embedsfolk samt sensitiv civil infrastruktur som lufthavne og forskningsinstitutioner.

Shin Bets historie

Shin Bet blev oprettet i 1949 med Isser Harel (1912-2003) som første direktør. Tjenesten voksede ud af Shai (hebraisk forkortelse for sherut yediot, som betyder efterretningstjeneste). Shar var afdelingen for efterretning i Haganah, den jødiske milits i Palæstina under det britiske mandatstyre.

Under 2. Verdenskrig havde Shai et tæt samarbejde med den britiske efterretningstjeneste, og mange af Shin Bets tidlige metoder stammede derfor fra Storbritannien. Shin Bet var først underlagt det israelske forsvar og fik ansvaret for intern sikkerhed og kontraspionage. Kort tid efter blev tjenesten direkte underlagt statsministeriet, og den var længe et centralt politisk værktøj for Israels længst siddende statsminister, David Ben-Gurion.

I løbet af organisationens første årtier spillede den en central rolle i at forhindre spionage fra andre stater. Både den kolde krig, hvor Israel var på Vestmagternes side, og landets mange krige med de arabiske nabolande medførte en omfattende efterretningsaktivitet.

Kontrollen med palæstinensiske statsborgere

Frem til 1966 havde Shin Bet også en central funktion, hvad angik kontrollen med Israels palæstinensiske statsborgere, som ikke var blevet fordrevet under den første arabisk-israelske krig i 1948 i kølvandet på staten Israels oprettelse. Palæstinensiske byer og landsbyer i Israel blev overvåget tæt for at forhindre fremvæksten af politisk modstand; tjenesten havde da et skærpet fokus på arabiske skolelærere for at sikre deres loyalitet mod den jødiske stat.

Efter Seksdageskrigen i 1967, hvor Israel tog kontrollen over Vestbredden, Gaza og Golanhøjderne, kom også disse områder under Shin Bets ansvar. Tjenesten har derfor været central i overvågningen og bekæmpelsen af både fredelig og væbnet palæstinensisk modstand mod besættelsen. Både under den første og anden palæstinensiske Intifada var Shin Bet meget aktiv og afværgede flere terrorangreb mod civile israelere.

Reguleringen af tjenesten

Frem til 1980’erne stod Shin Bet nærmest uden for lovmæssig regulering og overvågede både palæstinensere og israelske statsborgere ud fra den til enhver tid siddende regerings ønsker. I disse år blev der vedtaget nye love, som skulle beskytte borgernes privatliv og hindre vilkårlig telefonaflytning.

Først i 2002 vedtog Israels parlament, Knesset, en særlig “Shin Bet-lov”, som satte begrænsninger for tjenestens aktivitetsområder og handlefrihed overfor israelske statsborgere. Tjenesten beholdt imidlertid en stor handlefrihed, og ingen af disse love gjaldt for palæstinenserne på Vestbredden og Gaza, som fortsatte med at leve under israelsk militærstyre.

Shin Bets brug af tortur

I 1980’erne og 1990’erne kastede flere statlige kommissioner lys over Shin Bets omfattende brug af tortur mod terrormistænkte og den palæstinensiske modstandsbevægelse. Menneskerettighedsorganisationerne Amnesty International og B'Tselem har dokumenteret dette.

I 1999 nedlagde Israels højesteret forbud mod brugen af tortur med undtagelse af helt særlige tilfælde, hvor landets sikkerhed står på spil. Shin Bet-loven fra 2002 nævnter ikke tortur. I 2012 udkom dokumentarfilmen The Gatekeepers, hvor flere af Shin Bets tidligere direktører fortalte ganske åbent om tjenestens metoder og rolle i den israelsk-palæstinensiske konflikt. Filmen skabte betydelig debat i Israel.

Attentatet mod Ytzhak Rabin

Et lavpunkt i Shin Bets historie kom i 1995, hvor det ikke lykkedes tjenesten at afværge attentatet mod statsminister Yitzhak Rabin. Shin Bets agenter menes at have været bekendt med højreekstremisten Yigal Amirs (født i 1970) planer, men vurderede ham ikke som farlig nok til at gribe ind. Daværende direktør Carmi Gillon (født i 1950) trak sig umiddelbart efter fra posten, og derefter fulgte en omfattende oprydning i organisationen.

Shin Bets aktivitet i dag

Shin Bet spiller en aktiv rolle i cyberspace. Sociale medier i Israel og de palæstinensiske områder overvåges kontinuerligt for at registrere politiske og sikkerhedsmæssige forandringer. Dette blev klart i 2016, da palæstinensiske teenagere uden tilknytning til etablerede voldelige grupper gennemførte flere angreb mod israelske soldater og civile, særlig i Jerusalem. Fordi disse angreb blev gennemført af enkeltindivider, var de vanskelige at opspore og forhindre med almindelige efterretningsmetoder.

Shin Bets løsning blev en omfattende overvågning af sociale medier, som skulle registrere ændringer i unges brug af internettet såsom øget aktivitet, politiske udtalelser eller deltagelse i nye grupper. Tjenesten skal have udviklet omfattende algoritmer og systemer for at samkøre disse informationer med mere traditionel overvågning. Målsætningen er at forudse og afværge fremtidige angreb.

Shin Bet er synligt til stede på sociale medier, både på arabisk og hebraisk, for at afskrække personer, som planlægger terrorangreb og for at rekruttere informanter.

Shin Bets rolle under COVID 19-pandemien

Under coronapandemien fik Shin Bet tilladelse af premierminister Benjamin Netanyahu til at udføre kontaktsporing af Covid-smitte gennem mobilovervågning. Det blev da offentligt kendt, at Shin Bet besidder en database med historiske bevægelses- og metadata for alle mobiltelefoner i Israel og de palæstinensiske områder. Telefonnumre, der tilhørte personer smittet med corona, blev søgt frem i databasen, og personer identificeret som nære kontakter fik automatisk advarsel om at gå i isolation.

Metoden var kontroversiel og mødte meget modstand fra dem, som frygtede uforholdsmæssige indgreb i privatlivets fred. Men også daværende Shin Bet-direktør Nadav Argaman (født i 1960) udtalte sig kritisk, da han frygtede, at sporingen kunne eksponere tjenestens metoder og kapacitet for offentligheden.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig