Parma

Byens erhvervsliv er tæt knyttet til omegnens landbrug; foruden den verdenskendte oste- og skinkefremstilling (se parmesanost og parmaskinke) produceres pasta, sukker og konserves samt redskaber og maskiner til landbruget. Desuden fremstilles glasvarer, møbler, beklædning og kosmetik.

Parmas gamle bydel domineres af domkirken (1000-t.) med den fritstående kampanile (1200-t.) og det ottekantede baptisterium, påbegyndt 1196. Palazzo della Pilotta fra 1586 (fra 1602 også kaldet Palazzo Farnese) rummer i dag bl.a. nationalgalleriet med værker af byens berømte malere, Correggio og Parmigianino; begge har udført freskoer til byens kirker. Sammesteds ligger Teatro Farnese, som Farnese-slægten lod opføre 1619, og som kunne rumme 4500 tilskuere; det blev ødelagt 1944, men er nu fuldt rekonstrueret.

Den oprindelige etruskiske bebyggelse blev ca. 400 f.v.t. erobret af keltiske folkeslag, og i 183 f.v.t. blev Parma romersk koloni under navnet Colonia Parmensis. Parma blev bispesæde allerede i 300-tallet, og under longobarderne og frankerne indtog byens biskopper gennem de følgende århundreder en betydelig verdslig magtposition. I 1167 var Parma blandt de bystater, der indgik i Den Lombardiske Liga mod den tysk-romerske kejser Frederik 1. Barbarossa, og under en fornyet strid med kejsermagten blev byen i 1248 belejret i 232 dage af kejser Frederik 2. Indre partistridigheder i 1300-tallet førte til, at Parma kom under hertugen af Milano, og da han sidst i 1400-tallet bad om hjælp hos den franske konge, blev Ludvig 12. herre over Parma i perioden 1500-1512, hvorefter pave Julius 2. under påberåbelse af "Italiens frihed" erobrede området. Dette anerkendte kejser Karl 5. dog aldrig. I 1545 oprettede pave Paul 3. hertugdømmet Parma-Piacenza.

• parmesanost
• parmaskinke
• Parma Calcio 1913