Osten produceres i et afgrænset område i bakkerne omkring byerne Parma, Reggio Emilia og Modena. Parmesan har været kendt siden 1100-tallet og kaldes ofte for 'ostens konge'. Osten er cylindrisk, 35-45 cm i diameter og 20-26 cm høj, en ost vejer mindst 30 kg og der går 550 liter mælk til en parmesanost.
Osten skal lagres mindst 12 mdr., inden den må sælges. Før den bliver brændemærket med Parmesanostekonsortiets garantimærke, bliver den enkelte ost kontrolleret for mulige fejl. De oste, der ikke består testen, bliver anvendt af industrien som riveost eller ingrediens. Oste med mindre fejl får fræset riller hen over Parmesan-mærket og sælges som sekundavare.
Parmesan og Parmigiano Reggiano er begge beskyttede betegnelser i EUs klassifikationssystem svarende til Denominazione d'Origine Protetta, DOP, på italiensk eller beskyttet oprindelsesbetegnelse, BOB, på dansk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.