Faktaboks

Sarah Palin

Sarah Louise Heath Palin

Født
11. februar 1964, Sandpoint, Idaho, USA
Image
Vicepræsidentkandidat Sarah Palin taler i 2008 i Richmond, Virginia.
Af //Zuma/Ritzau Scanpix.

Sarah Palin er en amerikansk politiker. Hun var borgmester i den lille by Wasilla, Alaska, i perioden 1996-2002 og republikansk guvernør i Alaska 2006-2009. Hun vandt guvernørposten efter at have ført kampagne mod korruption i Alaskas Republikanske Parti.

Vicepræsidentkandidaten Palin

Sarah Palin står for traditionelle socialkonservative synspunkter med hensyn til fx våben og abortspørgsmål. John McCain udpegede hende i august 2008 som sin vicepræsidentkandidat. Valget af hende var overraskende, eftersom hun stort set var ukendt uden for Alaska.

Hun valgte i 2009 overraskende at træde tilbage som guvernør. Ved flere lejligheder har Palin fremstået som en uofficiel talsperson for Tea Party-bevægelsen, og hun har gennemrejst USA for at promovere sine bøger, der er solgt i millionoplag.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig