Image
Den tidligere danske guvernementsbolig i Serampore under restaurering, 2018.
Den tidligere danske guvernementsbolig
Image
Mange prægtige privatejede bygninger fra tiden under dansk styre i Serampore er, som her, præget af tiltagende forfald på grund af mangel på midler til vedligeholdelse.
Lokalt palæ i forfald
Image
Serampore præges i tiltagende grad af nyere etagebyggeri, som dette udblik fra Hooghlyfloden viser det.
Serampore set fra Hooghlyfloden

Serampore er hovedbyen i Serampore Kommune i den nordindiske delstat Vestbengalen, og den blev i 2025 anslået til at have omkring 264.000 indbyggere. Byen ligger omkring 20 km nord for Vestbengalens hovedstad, storbyen Kolkata, og er en del af et netværk af mindre byer, der i stigende grad er blevet integreret i Kolkatas hastigt voksende byområde.

Faktaboks

Også kendt som

Shrirampur, tidligere Frederiksnagore

I dansk besiddelse

Serampore var tidligere en del af et multikulturelt handelsnetvæk langs floden Hooghly, der i 1700-tallet vakte bred europæisk interesse som adgangsvej til handel i, hvad der var en de mest velstående dele af Indien. Byen var under navnet Frederiksnagore en dansk besiddelse fra 1755 til 1845 og udviklede sig i perioden til en anseelig by, ligesom en række andre europæiske besiddelser langs Hooghlyfloden, fx den nærliggende franske by Chandernagore. Serampore kom dog aldrig til at måle sig med den britiske besiddelse Kolkata, der under navnet Calcutta fik status som Det Britiske Imperiums hovedsæde i Indien i perioden 1773-1912.

I takt med at briterne etablerede en stadig stærkere dominans som kolonimagt i Indien mistede de danske besiddelser efterhånden deres økonomiske betydning og blev derfor afhændet. Serampore blev, sammen med den danske hovedbesiddelse Tranquebar i Sydindien, solgt til briterne i 1845.

Serampore i nyere tid

Af bygninger fra den danske periode kan fremhæves guvernementshuset (1771), St. Olafskirken (1800-1821) og Serampore College (indviet 1821). Alle er bygget i den britiske koloniale stil, der da var herskende i Bengalen. Kirken har dog også tydelige danske stiltræk.

Blandt de bevarede bygninger der har tilhørt den lokale indiske elite i samme periode kan særligt nævnes Goswamipaladset, en pragtbygning med mere end 100 værelser, opført omkring år 1800 af købmanden Raghuram Goswami (ca. 1784-1840).

Serampores bylandskab har ændret sig betragteligt i nyere tid på grund af en hastig ejendomsudvikling drevet af byvækst, der skyldes nærheden til Kolkata. Byen præges i tiltagende grad af etagebyggeri i beton med lejligheder, som er blevet populære blandt tilflyttere.

Restaurering og turisme

I forbindelse med Nationalmuseets Serampore Initiativ i perioden 2009-2020 blev flere af byens bevarede danske bygninger restaureret med dansk støtte i samarbejde med de lokale myndigheder. En gammel kro fra den danske periode, The Denmark Tavern, der henlå som en ruin, blev samtidig genopført og fungerer nu som café for at skabe interesse for byens historie blandt især lokale turister.

Den lokale indiske bygningsarv, som er i privat ejerskab, har ikke været genstand for en tilsvarende restaureringsindsats. Flere af de pragtfulde ejendomme, som har tilhørt lokale handelsfamilier, findes stadig og påskønnes af ejerne. De er dog genstand for et tiltagende forfald, der skyldes mangel på midler til deres vedligeholdelse, ligesom private historiske bygninger er under pres fra entreprenører, som opkøber ejendomme for at rive dem ned og opføre højhuse.

Restaureringen af europæiske bygninger fra kolonitiden i Serampore har vakt interesse i regionen, både på baggrund af lokal historisk identitet og forhåbninger om en bredere turismeudvikling langs Hooglyfloden.

Lokalbefolkningen i de byer langs floden, som indgik i et netværk af handel med europæiske magter, er bevidste om deres alsidige historiske særpræg, der foruden briterne som den dominerende kolonimagt var præget af kontakten med både danskere, franskmænd, portugisere og hollændere.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig