Spacelab, (eng., fork. af space laboratory 'rumlaboratorium'), europæisk-udviklet genbrugeligt rumlaboratorium, som 1983-98 blev benyttet på 22 missioner i den amerikanske rumfærges lastrum. Der blev udført over 700 forsøg inden for bl.a. fysik, kemi, biologi, medicin og jordobservation. Adgangen for astronauterne til Spacelab foregik gennem en 1 m bred tunnel fra rumfærgens mellemste dæk. Spacelabmodulet var 4 m i diameter og kunne i en kort version være 2,7 m og i en længere 6,1 m langt. I forlængelse heraf kunne tilkobles paller på 3 m×4 m med et U-formet tværsnit. Disse kunne påmonteres apparater i forbindelse med eksperimenter uden for kabinen. Den maksimale samlede masse af Spacelab med apparatur og paller var 14,5 t. Spacelab var oprindelig den europæiske rumorganisation ESAs bidrag til det amerikanske rumfærgeprogram. Initiativet blev taget i 1969, og aftalen mellem ESA og NASA indgået i 1973. Efter den første mission blev Spacelab overdraget til NASA, og i 1999 blev det efter endt brug leveret tilbage til ESA.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.