alderdom

Huden bliver tyndere og slappere, og fordi underhudsfedtet svinder, lægger huden sig tættere over knogler og muskler, så ansigtstrækkene bliver skarpere. Huden bliver tørrere og skaller lettere af, og den bliver mindre modstandsdygtig mod vand, sæbe, gnidning og andre påvirkninger. Gamle mennesker bliver ikke så let solbrændte, men der opstår fregnelignende pigmenteringer i huden, når den udsættes for sol.

Musklerne svinder, leddene bliver stivere, og knoglerne bliver svagere på grund af kalktab. Dette øger faren for fald og knoglebrud. Hjertets muskelmasse, kraft og funktion svækkes, og fører til reduceret mængde blod, der pumpes ud i kroppen per minut, og dermed reduceres også optagelsen af ilt til kroppen. Iltoptagelsen bliver yderligere reduceret ved, at lungerne mister deres elasticitet i betydelig grad. Resultatet af disse ændringer i hjerte og lunger er, at det gamle individ ikke længere kan udføre fysisk arbejde så effektivt og meget som før og hurtigere bliver træt ved fysisk aktivitet.

Når nyrer og lever får reduceret arbejdskapacitet, har det særlig betydning for omsætning af lægemidler, fordi mange lægemidler afgiftes og udskilles i disse to organer. Syn og hørelse svækkes i betydelig grad, og ændringerne i de to sanseorganer starter tidligt i livet, længe før man defineres som gammel. Synet svækkes især på grund af ændringer i øjets struktur, og høretabet forårsages både af lokale ændringer i ørets opbygning og på grund af ændringer i ørets struktur. Tab af syn og hørelse, sammen med tab af balanceevne, fører til øget faldtendens.

Hjernen er det organ, der ændrer sig mindst i løbet af livet, den bliver kun ti procent mindre frem mod 80-årsalderen sammenlignet med størrelsen i 20-årsalderen. Den mest påfaldende reduktion af hjernefunktion, der kommer med alderen, er nedsat tempo forbundet med psykomotoriske processer. Dette betyder, at ældre mennesker bearbejder information og tænker langsommere end før.

Indlæringsprocesser og reaktionstid bliver langsommere. Men, hvis man lader gamle mennesker få den tid, de har brug for til at tænke og bearbejde information, viser det sig, at den generelle intellektuelle kapacitet er godt bevaret. Men, en lille forskel viser sig med alderen – det, der kaldes krystalliseret intelligens, det vil sige viden, der bygger på indlært viden, er bevaret i høj alder. Flydende intelligens er mindre afhængig af skolekundskaber og verbal indlæring. Det omfatter færdigheder i at løse nye problemer. Denne evne svækkes med alderen. Så bliver man gerne lidt glemsom, men ikke så glemsom, at det går ud over evnen til at klare sig selv i dagligdagen, som det er, når man bliver ramt af en demenssygdom.

• Læs mere om intelligens