Alderdom, betegnes ofte som livets sidste fase, en fase i livet hvor alle mennesker svækkes både kropsligt og mentalt, og hvor sygdom og funktionsnedsættelse optræder hyppigere på grund af, at hele organismen svækkes.

Livsforløb og aldring

Menneskets normale livsforløb kan opdeles i tre perioder: Opvækst, moden alder og alderdom, men der er ingen skarp grænse for, hvornår en alder slutter og alderdommen sætter ind. Alderdom og aldringsprocessen kan vanskeligt beskrives ud fra kronologisk alder, fordi den er individuel. Alligevel bruges ord som ældre og gammel, og her menes, at aldringsprocessen er så udtalt ved en vis alder, at man kan klassificere grupper af mennesker derefter.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerer ældre som mennesker mellem 60 og 74 år og gamle som mennesker fra 75 år og ældre. Når det er sagt, ved vi, at nutidens ældre og gamle er mere friske både fysisk og mentalt end gårsdagens ældre og gamle.

Aldring kan defineres som summen af alle irreversible fysiologiske processer, der rammer alle individer af en art, og som fører til en sådan svækkelse af organismen som helhed, at det ikke er foreneligt med liv. Aldringen sætter spor efter sig i alle organer.

Alderdomstegn

Aldringens tegn kan både ses og måles. Menneskets ydre ændrer sig på en karakteristisk måde.

De ændringer, der finder sted i de forskellige organer, har betydning for samspillet mellem dem, for eksempel at automatiske mekanismer, der regulerer blodtryk, væskebalance, hormonbalance og immunforsvar, svækkes.

Hud

Huden bliver tyndere og slappere, og fordi underhudsfedtet svinder, lægger huden sig tættere over knogler og muskler, så ansigtstrækkene bliver skarpere. Huden bliver tørrere og skaller lettere af, og den bliver mindre modstandsdygtig mod vand, sæbe, gnidning og andre påvirkninger. Gamle mennesker bliver ikke så let solbrændte, men der opstår fregnelignende pigmenteringer i huden, når den udsættes for sol.

Muskler, led, knogler og lunger

Musklerne svinder, leddene bliver stivere, og knoglerne bliver svagere på grund af kalktab. Dette øger faren for fald og knoglebrud. Hjertets muskelmasse, kraft og funktion svækkes, og fører til reduceret mængde blod, der pumpes ud i kroppen per minut, og dermed reduceres også optagelsen af ilt til kroppen. Iltoptagelsen bliver yderligere reduceret ved, at lungerne mister deres elasticitet i betydelig grad. Resultatet af disse ændringer i hjerte og lunger er, at det gamle individ ikke længere kan udføre fysisk arbejde så effektivt og meget som før og hurtigere bliver træt ved fysisk aktivitet.

Nyrer, lever, syn og hørelse

Når nyrer og lever får reduceret arbejdskapacitet, har det særlig betydning for omsætning af lægemidler, fordi mange lægemidler afgiftes og udskilles i disse to organer. Syn og hørelse svækkes i betydelig grad, og ændringerne i de to sanseorganer starter tidligt i livet, længe før man defineres som gammel. Synet svækkes især på grund af ændringer i øjets struktur, og høretabet forårsages både af lokale ændringer i ørets opbygning og på grund af ændringer i ørets struktur. Tab af syn og hørelse, sammen med tab af balanceevne, fører til øget faldtendens.

Hjerne

Hjernen er det organ, der ændrer sig mindst i løbet af livet, den bliver kun ti procent mindre frem mod 80-årsalderen sammenlignet med størrelsen i 20-årsalderen. Den mest påfaldende reduktion af hjernefunktion, der kommer med alderen, er nedsat tempo forbundet med psykomotoriske processer. Dette betyder, at ældre mennesker bearbejder information og tænker langsommere end før.

Indlæringsprocesser og reaktionstid bliver langsommere. Men, hvis man lader gamle mennesker få den tid, de har brug for til at tænke og bearbejde information, viser det sig, at den generelle intellektuelle kapacitet er godt bevaret. Men, en lille forskel viser sig med alderen – det, der kaldes krystalliseret intelligens, det vil sige viden, der bygger på indlært viden, er bevaret i høj alder. Flydende intelligens er mindre afhængig af skolekundskaber og verbal indlæring. Det omfatter færdigheder i at løse nye problemer. Denne evne svækkes med alderen. Så bliver man gerne lidt glemsom, men ikke så glemsom, at det går ud over evnen til at klare sig selv i dagligdagen, som det er, når man bliver ramt af en demenssygdom.

Levealder

I Europa, Nordamerika og Japan, hvor der føres offentlig statistik, er den maksimale levealder registreret til at være omkring 110–120 år. Verdens ældste, Jeanne Louise Calment, blev født i Arles, Frankrig den 21. februar 1875 og døde 4. august 1997; 122 år og 164 dage gammel.

Den gennemsnitlige levetid i Danmark er 84 år for kvinder og 80 år for mænd og den gennemsnitlige levetid har været markant stigende over de seneste 100 år. Statistikere estimerer at hver anden nyfødt i Danmark i dag bliver 100 år. Kun få mennesker bliver over 110 år, og næsten ingen bliver mere end 120 år.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig