aldring

Aldring er det at blive ældre og er en naturlig del af livet. Aldring kan defineres som summen af alle irreversible fysiologiske processer, der rammer alle individer af en art, og som fører til en sådan svækkelse af organismen som helhed, at det til sidst ikke er foreneligt med liv.

Faktaboks

Etymologi: Ordet aldring er afledt af alder, som er et fællesnordisk arveord, jævnfør norrønt aldr. Længere tilbage i historien er det afledt af et germansk verbum *alan- 'føde, nære' med en indoeuropæisk rod, der genfindes i bl.a. latin alere 'nære'.

Aldringen sker i alle kroppens celler og væv, men med forskellig hastighed og med stor forskel fra person til person. Man bliver ikke syg af aldring, men risikoen for sygdomme stiger i takt med stigende alder.

I takt med vi bliver ældre mister kroppens organer væv langsomt funktion og evnen til at reparere sig selv. Det fører til celletab og mindre reservekapacitet. Betydende konsekvenser for aldring er at muskelmassen nedsættes, reaktionsevnen bliver langsommere, immunforsvaret virker dårligere og man kan blive mere sårbar eller skrøbelig, hvis man rammes af sygdom.

Aldring og levealder

Livets rejse; menneskets livsaldre fra fødsel til død. Små vers knyttede sig til de forskellige livsaldre, og om det 50. år står bl.a. Og Vejen viser os til Graven. Døden og længslen efter hvile er de vigtigste temaer for versene til trinene ned ad trappen; fx Hent mig snart min Frelser kær (80 år) og Ak, kom du kære søde Død (90 år). Versene til trinene op ad trappen omhandler opvækst, modning og familie.

Nationalmuseet, København.

Licens: Begrænset anvendelse

Levealderen er steget markant. For 150–200 år siden blev mange mennesker i gennemsnit ikke ældre en 40–50 år, bl.a. pga. infektioner, underernæring og hårde livsvilkår.

Læs mere om dødelighedens historie i Danmark

I dag bliver vi i gennemsnit omkring 80 år (mænd) og 84 år (kvinder), og hver anden nyfødte i år skønnes at kunne blive 100 år. Stigningen i levealderen skyldes især bedre hygiejne, vaccinationer, antibiotika, et bedre sundhedsvæsen, sundere kost og mindre børnedødelighed. I de fleste udviklede og rige lande er dødsårsagerne nu domineret af sygdomme, der opstår sent i livet som kræft, demenssygdomme, lungesygdomme og hjerte-kar-sygdomme.

Den højeste levealder

Den højeste dokumenterede menneskelige levealder er 122 år, og det tyder på, at der findes en biologisk øvre grænse for, hvor gamle vi kan blive.

Hvorfor ældes vi?

Der er både evolutionære og biologiske forandringer.

Evolution om genetik

Fra et evolutionært perspektiv har det vigtigste for mennesker været at få børn, og i det meste af menneskets historie er mennesker døde, inden de for alvor blev ældre. Der er altså ikke en række udvalgte gener, som disponerer for et langt liv eller i højere grad kan reparerer kroppens organer og celler.

Biologi og celler

Forkortelse af telomererne

Af Lex/Created with Biorender.com.

Licens: Begrænset anvendelse

Fra et mere biologisk syspunkt er der en række forandringer på celleniveau, som sker i højere grad som cellerne bliver ældre. Der sker blandt andet ophobning af skader på DNA og proteiner, som kan føre til mutationer, som gør at den enkelte celle ikke kan fungere optimalt. Kromosomerne som findes i cellernes kerner, og som indeholder vores DNA har nogle specialiserede områder kaldet telomerer. Hver gang en celle deler sig, bliver denne sekvens kortere og til sidst for kort til, at cellen kan dele sig, hvilket igen fører til celledød (apoptose). Der er flere hypoteser om, hvad der sker på celleniveau, blandt andet at frie ilt radikaler, proteinaflejringer og sukkeraflejringer fører til cellealdring.

Bremsning af aldring

Mennesket har i mange år forsøgt at stoppe aldring og drømt om at leve for evigt. Der er forskning, som tyder på at aldring kan bremses – men ikke forhindres.

Noget af det mest veldokumenterede på at bremse aldring er regelmæssig motion, regelmæssig søvn, udfordre sin krop og hjerne, være social, undgå rygning, holde sig til et lavt alkoholindtag (max 10 genstande om ugen og max 4 om dagen), spise varieret og gerne plantebaseret kost og måske kaloriereduceret kost, som har vist at kunne forlænge levetiden hos nogle dyr.

Der foregår omfattende forskning på forskellige andre organismer som bananfluer og mus samtidig med en lang række gode råd om kosttilskud og andre livstilsfaktorer, som er mere eller mindre forskningsmæssigt dokumenteret.

Altså kan mennesket selv gøre en del for at leve et langt liv, men kan være uheldig at blive ramt af sygdomme eller ulykker, som kan forkorte livet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Geriatri

Martin Schultz

Cheflæge, Klinisk lektor, ph.d., Københavns Universitet