ambulance

Ambulancen er udstyret med båre samt mobilt udstyr til at overvåge patientens tilstand, bl.a. iltmætning, puls og blodtryk og hjerterytme, samt udstyr til telemedicinsk rådgivning. Der er udstyr til akut behandling med ilt, hjertestarter, væske mm. og en række forskellige medikamenter. Ambulancer er således udstyret til at påbegynde behandling og transportere alle typer af akutte sygdomme og skader, men kan være lidt forskelligt indrettet i de enkelte regioner. Der er ikke som før i tiden mange forskellige ambulancetyper, dog er der særlige ’babylancer’ til transport mellem hospitalerne af for tidligt fødte og spædbørn. Endelig har alle ambulancer en hel del teknisk udstyr, flere typer bårer og ekstra apparatur af forskellig art.

Ambulancepersonalet er specielt uddannet til at undersøge og begynde behandling af akutte patienter. Der er to uddannelsesniveauer, ambulancebehandler og paramediciner, og før dette er man ambulanceassistent. Hver ambulance skal ifølge loven være bemandet med minimum to behandlere, en til at køre bilen og en til at tage sig af patienten i bårerummet. Mindst én af de to skal være ambulancebehandler eller paramediciner.

Formålet med præhospital indsats er ifølge dansk lovgivning at redde liv, forbedre helbredsudsigter, mindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Ambulancetjenesten udgør fundamentet i det præhospitale ('før-hospitale') beredskab.

I alle ambulancer er der en bærbar elektronisk patientjournal, Præhospital Patient Journal (PPJ), som er den samme i alle ambulancer og andre præhospitale enheder i hele landet, inklusive akutlægehelikopterne. I den præhospitale patientjournal lagres målinger af blodtryk, puls, iltmætning mm. automatisk, og ambulancepersonalet beskriver patientens tilstand og den givne behandling. Disse informationer videregives til hospitalspersonalet og kan på de fleste hospitaler sendes direkte til det modtagende hospitalspersonale. Der er også video og mulighed for telemedicinske konsultationer.

Ambulancebehandlere og især paramedicinere har også andre opgaver end ambulancekørsel, bl.a. arbejder de i akutbiler og akutlægebiler, der ikke har båre plads og ikke kan transportere patienter.

I akutlægebilerne kører paramedicineren bilen og arbejder sammen med lægen, så avanceret intensiv behandling kan gives allerede på stedet. Lægen kan evt. følge med patienten i ambulance og give avanceret intensiv behandling, mens akutlægebilen kører bagefter, så teamet hurtigt er klar til ny udrykning.

En akutbil er bemandet med én person og kan sendes som første enhed til at begynde behandling, før ambulancen ankommer. Akutbiler anvendes også i nogle regioner til vurdering af, om en ambulance er nødvendig. De enkelte regioner afgør selv, hvilke ordninger der ønskes.

I 2014 fik Danmark akutlægehelikoptere, som er små helikoptere med mulighed for at lande og lette tæt på ulykkessteder og boliger. Der er nu fire akutlægehelikoptere, bemandet med læge, paramediciner og pilot og med båreplads til én patient. Akutlægehelikopter sendes til de alvorligste tilfælde som livstruende tilskadekomst, blodprop i hjertet og stroke og især til områder og øer med lang afstand til de store akuthospitaler.

• paramediciner
• akutlægehelikopter
• AMK-vagtcentral
• præhospital
• udrykning

• Præhospitalsdatabasen