Atopi er en medfødt, arveligt bestemt tendens til at udvikle allergi af den type, som er afhængig af antistofklassen IgE. Personer med atopi kaldes atopikere og er ofte allergiske over for flere forskellige allergener. De kaldes derfor multiallergiske.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af græsk a- 'uden' og topos 'sted, plads'
Også kendt som

allergisk disposition

Personer med atopi har øget tilbøjelighed til at få børneeksem (atopisk eksem), fødevareallergi, nældefeber (urticaria) og allergiske luftvejslidelser som allergisk snue (høfeber, pollenallergi, dyrehårsallergi, mideallergi) og astma.

Genetik

Den atopiske tilbøjelighed er genetisk bestemt, og der er derfor normalt flere personer med atopisk allergi i samme familie. Der er fundet mange gener, som påvirker tilbøjeligheden til at blive allergisk, men ingen som er meget afgørende. Det siges derfor, at allergi har en polygen arvegang i modsætning til monogene sygdomme, som fx cystisk fibrose, hvor arveligheden kan tilskrives en mutation i et enkelt gen.

Sandsynligheden for udvikling af allergi

En grov tommelfingerregel er, at hvis ingen af forældrene er allergiske, er risikoen for allergi hos et barn 15–20 %, er én forælder allergisk, fordobles risikoen hos barnet til 30–40 %, og er begge forældre allergiske, fordobles risikoen for allergi hos barnet igen til 60–80 %. Den store stigning i forekomsten af allergiske sygdomme blandt de seneste to-tre generationer ikke kan forklares med ændringer i arvemassen.

Sammenhæng mellem atopiske sygdomme

De forskellige atopiske sygdomme hænger ofte sammen i den forstand, at en atopisk sygdom øger risikoen for også at få andre atopiske sygdomme. Fødevareallergi og atopisk eksem kommer oftest først og starter typisk i de allerførste leveår, og derefter kommer astma og senere høfeber, som også kaldes allergisk rhinitis.

'Den atopiske march'

'Den atopiske march' er et begreb, der anvendes om det, at de atopiske sygdomme ser ud til at hænge sammen og kommer i en bestemt rækkefølge i barndommen. Forbindelsen mellem tidlig udvikling af atopisk eksem og fødevareallergi og senere astma og allergisk snue kan tyde på, at en svækket hudbarriere er vigtig for den atopiske march, ved at allergener og andre stoffer lettere kommer ind i kroppen og får kontakt med immunsystemet. Den eksakte mekanisme for udvikling af atopiske sygdomme er dog ukendt, og en person kan få astma og høfeber uden at have eksem.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig