bugtaler

Bugtalere omtales allerede i antikken fx Eurycles fra Athen, efter hvem bugtalere benævntes eurycleides, men forekommer også i Kina og Indien. Bugtalere findes også blandt naturfolk fx eskimoer og maorier, og det antages, at shamaner frembringer deres åndestemmer vha. denne teknik.

I 1584 påviste højesteretsdommer Reginald Scot i The Discovery of Witchcraft, at det at bugtale var en illusion, og selve teknikken blev første gang beskrevet af Abbé de la Chapelle i Le Ventriloque ou L’Engastrimythe 1772. De første kendte bugtaler var Louis Brabant, der var tjener for den franske kong François I og Henry King kaldet The Whisperer hos den engelske kong Charles I.

I løbet af 1800-tallet blev bugtaleren fast indslag på varietéer.

Berømte bugtalere var amerikaneren Edgar Bergens med dukken Charlie McCarthy og franskmanden Robert Lamouret med den sømandsklædte and, Dudule, der sang arier fra Rossinis Barberen i Sevilla.

I Danmark har Sine Andersen med dukkerne Frække Rikke og fuglen Gilbert arbejdet som bugtaler siden hun var 7 år.