Der findes flere regler for flagning fra flagstang, bl.a. hvornår man må hejse flaget og størrelsen på flaget. Her hejser mor og søn Dannebrog i sommerhuset. Foto fra 2020.
At flage er at vise et flag, så det især i det offentlige rum også ses af andre end den, der hejser eller på anden måde viser det frem. Flagning kan give udtryk for fx identitet, nationalfølelse, tilhørsforhold, overbevisning, en bestemt holdning eller en politisk ideologi.
Gennem historien har reglerne for flagning varieret. Danmark fik en særlig lov om flagning i 2024. Men kun flagning fra en flagstang er flagning i lovens forstand.
Oprindelig kunne kun kongen og staten flage med Dannebrog.
I løbet af 1800-tallet tog den danske befolkning imidlertid også flaget til sig. Det gav sig udslag i national digtning og udbredt flagning fra flagstænger, men også i fremvisning af flaget på andre måder. Ved kgl. resolution af 21. december 1833 blev det forbudt private at flage med Dannebrog, men forbuddet blev ikke håndhævet.
Under de slesvigske krige 1848-50 blev der af befolkningen ivrigt flaget med Dannebrog, ikke kun fra flagstænger, men også ved, at flaget blev hængt ud over gader. Det skete i København ved troppernes hjemkomst i september 1849, hvilket er bevidnet af H.C. Andersen, der til sin veninde Henriette Wulff (1804-1848) skrev: ”Alle Huse vare pyntede med Guirlander og Krandse, Dannebrogs-Flag vaiede fra alle Sider og hen over Gaderne”. Ved kgl. resolution af 7. juli 1854 blev det tilladt befolkningen at flage med Dannebrog.
Under 1. verdenskrig holdt Danmark sig neutralt. Af den grund blev det ved Justitsministeriets bekendtgørelse af 10. april 1915 bestemt, at der ikke måtte flages med udenlandske flag. Med tiden blev det dog tilladt at flage med de nordiske flag og FN-flaget og EU-flaget og med andre udenlandske flag i særlige anledninger, hvis politiet gav tilladelse dertil.
Ved dom af 22. juni 2023 frikendte Højesteret en borger, der uden politiets tilladelse havde hejst det amerikanske flag, idet dommen fastslog, at forbuddet mod at flage med udenlandske flag ikke kunne afledes af nogen lov. Herefter kunne private frit flage også med udenlandske flag. Denne dom fik imidlertid kun begrænset virkning, da et politisk flertal i Folketinget vedtog en lov om flagning, der genindførte den tidligere restriktive praksis, dvs. et principielt forbud mod at hejse udenlandske flag. Loven blev underskrevet den 10. december 2024 og trådte i kraft den 1. januar 2025.
I Danmark er det tradition at pynte en fødselsdagskage med små Dannebrogsflag. Foto fra 2019.
Befolkningens brug af flag i dag giver sig ikke kun udslag i hejsning af flag i flagstænger, men også ved, at flag, danske som udenlandske, officielle som uofficielle, i det offentlige rum hænges i vinduer, ned fra altaner, stikkes ud fra kørende biler, bæres på mobile stænger eller svøbes omkring en menneskekrop.
Desuden er der i Danmark en udbredt tradition for at anvende Dannebrog som pynt på juletræet, i en lagkage, som udsmykning ved en fødselsdag eller et sølvbryllup.
Loven om flagning er begrundet med at skulle sikre en særstatus for Dannebrog og er tillige begrundet med, at forbud mod flagning fra en flagstang med udenlandske flag kan forebygge uorden og forbrydelse, og at hensynet til Dannebrog legitimerer et indgreb i ytringsfriheden. Al anden form for flagning end i en høj flagstang forbindes ikke med risiko for uorden og forbrydelse.
Andre lande, som Danmark kan sammenlignes med, har ikke forbud mod at flage med udenlandske flag.
Loven om flagning af 10. december 2024 udgør sammen med bemærkningerne herom et kompliceret regelsæt. Her skal især fremhæves, at hejsning af udenlandske flag forbydes i private flagstænger, der er 4 m eller derover, eller såfremt flagstangen uanset længde ikke er beregnet til håndholdt brug. Alle andre former for fremvisning af flag er tilladt uanset flagenes størrelse.
Flaget må hejses ved solopgang, dog tidligst kl. 8, og det skal nedhales ved solnedgang; en vimpel kan dog være hejst døgnet rundt.
Justitsministeriet skelner mellem flag, der repræsenterer en stat og derfor principielt er omfattet af et forbud mod flagning, og flag, der ikke gør det. Til den sidstnævnte kategori regnes flag, der alene repræsenterer en politisk bevægelse eller et politisk budskab med tilknytning til et nærmere afgrænset område i et land, fx den catalanske selvstændighedsbevægelses flag. Desuden kan nævnes prideflaget, OL-flaget, virksomheders flag og piratflaget. Sådanne flag repræsenterer efter Justitsministeriets opfattelse ikke det pågældende område, men anses for at være såkaldte fantasiflag, som det ikke vil være forbudt at flage med.
Undtaget fra forbuddet er flagning med Finlands, Islands, Norges, Sveriges, Færøernes og Grønlands flag og nordiske områdeflag, det tyske nationsflag og tyske områdeflag (forbundsstaternes flag) samt FN-flaget, EU-flaget, NATO-flaget, OSCE-flaget og Nordisk Råds flag. Tilladelsen til at flage med tyske flag skyldes et hensyn til det tyske mindretal i Sønderjylland. Mindretallet har imidlertid ingen tradition for at flage med tyske flag.
Folketinget har lov til at flage med fremmede flag. Det gøres i forbindelse med udenlandske besøg. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte flag ikke er omfattet af forbuddet. Det er sket vedrørende Ukraines flag.
Diplomatiske repræsentationer må flage med udsenderstatens nationalflag på repræsentationens område, herunder repræsentationschefens bolig.
Ønsker private i en bestemt anledning at flage med andre landes nationalflag og områdeflag end nordiske og tyske flag, skal politiet ansøges herom. Politiet afgør, om vedkommendes ønske kan anses som anerkendelsesværdigt. Politiets afgørelser kan ikke påklages til rigspolitichefen eller Justitsministeriet. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ifølge straffelovens § 110 e er det strafbart at forhåne udenlandske flag i Danmark, fx ved at brænde det, rive det i stykker eller trampe på det. En tilsvarende regel for Dannebrogs vedkommende findes ikke.
Som udtryk for sorg flages der på halv stang; forinden skal flaget dog først kortvarigt hejses til tops, og det samme gælder ved nedhaling fra halv stang. Ved dødsfald og på langfredag skal flaget forblive på halv stang til solnedgang, ved begravelser hejses det på hel stang efter ceremonien.
På en fritstående, lodret flagstang bør flagets højde almindeligvis være ⅕ af stangens (normalflag), mens højden kan være ⅓- ½ af længden på en vandret- eller skråtstillet stang, fx på en bygning.
I Danmark fastsætter Justitsministeriet officielle flagdage, som følges af offentlige myndigheder. Private har ikke pligt til at flage på disse dage, men kan i øvrigt flage efter eget ønske inden for de gældende regler. Der gælder særlige regler for militære flagdage.
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer (1)
skrev Hans Bendix Pedersen
En kommentar til flagreglerne
Indtil videre er det nu tilladt at flage med andre flag end det danske. Nedenstående bekendtgørelse ophæver hvad der måtte have været af forbud mod fremmede flag.
Så politiet skal ikke længere afgøre om flagning med andre landes flag er lovlig fra 22. juni 2023.
Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelser om flagning med fremmede nationsflag
§ 1. Følgende bekendtgørelser ophæves:
1) Bekendtgørelse nr. 103 af 10. april 1915 om Forbud mod at benytte fremmede Nationsflag.
2) Bekendtgørelse nr. 262 af 30. oktober 1957 om flagning med de øvrige nordiske landes flag.
3) Bekendtgørelse nr. 679 af 20. oktober 1989 om flagning med det europæiske flag.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. juni 2023.
Justitsministeriet, den 22. juni 2023
Peter Hummelgaard
Mvh
Hbendixp
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.