forlig

Frivillige forlig er aftaler, der indgås uden for retten. De kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse, hvis de opfylder kravene i Retsplejeloven § 478, stk. 1, nr. 4, som kræver en udtrykkelig erklæring om, at forliget kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.

Ifølge Hans Helge Beck Thomsen (født 1938) kan frivillige forlig også være omfattet af Kreditaftaleloven, hvis de indebærer en aftale om afvikling af gæld over mere end tre måneder, og hvis skyldneren er forbruger.

Ifølge Søren C. Volder og Tanja Lykke Stougaard er et frivilligt forlig en anerkendelse af at skylde et forfaldent beløb og kan indeholde en aftale om afvikling af gælden. Indeholder det frivillige forlig en aftale om afvikling over mere end tre måneder, er forliget omfattet af kreditaftaleloven, hvis skyldner er forbruger. Er kreditaftalen omfattet af Kreditaftaleloven, skal der gives kreditoplysninger efter Kreditaftalelovens bestemmelser. Dette omfatter såvel Kreditaftalelovens § 7 a om de såkaldte prækontraktuelle oplysninger, der skal afgives før aftalens indgåelse (eller Kreditaftalelovens § 7 b i det omfang, der er tale om indgåelse af forlig i forbindelse misligholdelse af en allerede indgået kreditaftale), som Kreditaftalelovens § 8 om de oplysninger, der skal afgives i selve kreditaftalen.

Indenretlige forlig indgås under en retssag og er reguleret af Retsplejeloven § 268, som pålægger retten en pligt til at mægle forlig i borgerlige sager, medmindre det vurderes, at mægling vil være forgæves.

Når et indenretligt forlig indføres i retsbogen, bliver det juridisk bindende og kan fuldbyrdes som en retsafgørelse

Et forlig kan indgås når som helst før en retssag, under forberedelsen af en retssag eller under forløbet. En part vil ofte være villig til at strække sig et stykke for at undgå en retssag, forudsat den anden part også strækker sig. Det er af betydning for forligsforhandlinger, at en parts tilbud ikke kan bringes frem på et senere tidspunkt, efter at forhandlingerne er strandet. Oplysninger om en parts skitse til forlig skal derfor normalt holdes uden for en senere retssag. Et forlig, som parterne begærer indført i retsbogen, er et retsforlig, som umiddelbart kan tvangsfuldbyrdes af fogeden jævnfør Retsplejelovens § 478.

Retssager er både kostbare og tidskrævende og kan være ødelæggende for parternes senere forhold til hinanden. Derfor tilsiger god advokatskik, at man søger at mægle forlig mellem parterne, allerede før sagen er nået til domstolene. Endvidere er retten efter Retsplejeloven forpligtet til at mægle forlig i alle første instans-sager. Forligsmægling er ikke obligatorisk i senere instanser, men landsretten mægler ofte forlig i ankesager. Derimod sker forligsmægling i Højesteret kun undtagelsesvis. Se også dommertilkendegivelse.

Forlig har flere retsvirkninger afhængig af deres karakter:

• Eksigibilitet: Indenretlige forlig og visse frivillige forlig kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse jævnfør Retsplejeloven § 478, stk. 1, nr. 2 og 4. Det kan fx være et forlig, som er indgået for Arbejdsretten og er blev anset for eksigibelt.

• Afslutning af tvist: Et forlig afslutter normalt en tvist mellem parterne og forhindrer yderligere retssager om samme krav, medmindre forliget er ugyldigt eller urimeligt, jævnfør Aftalelovens § 36.

• Bindende virkning: Forlig er juridisk bindende for parterne, hvilket betyder, at de ikke kan fortryde aftalen uden konsekvenser.

• Thomsen, H.H.B. (1998). FM 1998.99. Kreditaftalelovens liv i fogedretterne. Scener fra danske fogedretter.
• Volder, S.C. & T.L. Stougaard (2015). Praktisk inkasso. 3. udgave. Karnov Group.