Geofagi er en tilbøjelighed til at spise jord, kalk eller ler.

Faktaboks

Etymologi

Ordet geofagi er dannet af geo-, af græsk ge 'jord' og -fagi '-æderi'.

Også kendt som

jordspisning

Geofagi har formentlig været udbredt gennem menneskets udvikling. Allerede i antikken blev geofagi forbundet med blodmangel.

Udbredelse

Geofagi er udbredt i mange lande, fx i Afrika. Studier fra Kenya viste, at tre fjerdedele af skolebørn spiste jord dagligt, i gennemsnit 30 g, men for enkelte over 100 g. Op til puberteten er forekomsten den samme hos drenge og piger, hvorefter den aftager hos drengene. Over halvdelen af gravide kvinder spiste jord, i gennemsnit 50 g. Ler, kalk og ikke mindst jord fra termitboer er særlig eftertragtet og sælges også på lokale markeder.

Jordspisning er hyppigere hos personer med jernmangel. Det er uklart, om mangel på jern, zink eller andre mineraler, giver en trang til at spise jord. Jernet i jorden optages næppe særligt effektivt fra tarmen.

Risici ved geofagi

Jordspisning giver risiko for infektion med jordoverførte ormeparasitter, som fx infektionen ascariasis.

Jordspisning hos dyr

Geofagi er vidt udbredt blandt fugle og pattedyr, inklusive non-humane primater. Fx ses geofagi hos gorillaer og chimpanser. Man mener, at indtag af jord med mineralet kaolinit kan binde giftstoffer fra ellers giftige planter og frugter i tarmen, så de ikke bliver optaget i kroppen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig