gudedigte

De 10 gudedigte i håndskriftet Codex Regius er ordnet efter guderne. Først kommer det store digt Vølvens Spådom, der skildrer hele verdensforløbet. I dette digts ramme er Odin central, og det er ham – digterguden – der er hovedfigur i de følgende digte: det store visdomsdigt Hávamál og de mytologiske kappestridsdigte Vafþrúðnismál og Grímnismál, hvor Odin er forklædt og viser sig som mester i mytisk viden. Det er også ham, der, forklædt som færgemand, besejrer Thor i Hárbarðsljóð.

Thor er derefter hovedperson i en række digte med myter om hans kampe mod jætterne og Midgårdsormen, Hymiskviða, Þrymskviða, i et dialogdigt, hvor hans viden for en gangs skyld sejrer, Alvíssmál, og også i digtet om aserne, der drilles af Loke ved Ægirs gilde, Lokasenna.

Imellem Odin- og Thordigtene ligger Skírnismál, et digt om Frejs forelskelse i jættedatteren Gerd, efter al sandsynlighed et digt skabt ud fra et frugtbarhedsritual.

Der findes et antal gudedigte uden for Codex Regius' velkomponerede gudedel. De vigtigste er det dystre Balders Drømme, digtet om Heimdal som Rig, Rígsþula, hvor det klassedelte samfund får sin mytologiske legitimering, og det genealogiske Hyndluljóð. Også Grottesangen om jættekvinderne Fenja og Menja, der maler guld på en kværn, og kvadet om Vølund (der står forrest blandt heltedigtene i Codex Regius) rummer mytisk stof.

Mange gudedigte er dialogdigte, hvor de implicerede kappes om at besidde mest visdom. Nogle digte holder sig til én myte, fx hvordan Thor henter sin hammer hos jætten Trym; andre nøjes med hentydninger til myter. Mange har decideret didaktisk (belærende) præg eller kan kaldes visdomsdigtning. Andre er komiske, med grovkornet sprogbrug og frivole scener.

• eddadigtning
• heltedigte
• norrøn kultur