Hornhinden er den forreste, gennemsigtige del af øjeæblet. Hornhinden er den cirkulære del af bindevævskappen, der danner øjets ydervæg. Den går i periferien over i den hvide senehinde. Overgangen mellem de to hinder er markeret af en flad fure, der betegnes limbus corneae.
Hornhinden er krummet som en kugleoverflade, men krumningen kan være forskellig i forskellige retninger, hvilket kan medføre brydningsfejl som astigmatisme ("skæv hornhinde"). Den horisontale diameter er cirka tolv millimeter, den vertikale cirka elleve millimeter. Hornhindens krumning alene forårsager to tredjedele af den totale lysbrydning i øjet.
Hornhindens krumning kan undersøges ved at observere spejlbilleder af figurer som cirkler og kvadrater i hornhinden. Hvis cirklerne bliver elliptiske, kvadraterne eller mere eller mindre rektangulære, foreligger der astigmatisme. Undersøgelsen kaldes keratometri.
I den centrale del, vertex corneae, er hornhinden lidt tyndere — kun 0,5 millimeter — end langs randen. Den har ingen blodkar og er glasagtig og gennemsigtig.
Hornhinden består af flere lag. Yderst ligger et uforhornet flerlaget pladeepitel, der går over på bindehinden (conjunctiva) og bidrager til at holde hornhindens vandindhold konstant ved hjælp af tårevæsken. Epitelet afgrænses mod det underliggende bindevæv ved en basalmembran, kaldet Bowmans membran. Det underliggende lag, der udgør den største del af hornhindens tykkelse (substantia propria), består af bundter af kollagenlameller, der ligger i et meget regelmæssigt gittermønster med enkelte fibrocytter imellem. Mellemrummet mellem de kollagene bindevævslameller er fyldt med en grundsubstans (mukopolysakkarider). Lamellernes regelmæssige gittermønster er sandsynligvis af afgørende betydning for, at hornhinden forbliver transparent. Hornhindens konkave bagflade, som grænser mod øjets forkammer, er dækket af et enlaget pladeepitel, der hviler på en basalmembran (Descemets membran).
Hornhindens forside er rigt forsynet med smertefølsomme nerver. Forsiden indeholder som nævnt normalt ingen blodkar, men den får sin hovednæring fra kammervandet, der dækker dens bagside og fra tårefilmen, der dækker dens forflade.
Væskeindholdet i hornhinden reguleres ved aktiv cellevirksomhed i endotelcellerne. Ved nogle sygdomstilstande, for eksempel et akut anfald af grøn stær, kan man se, at denne regulering bryder sammen, og hornhinden bliver mere væskeholdig (ødematøs). Dette reducerer hornhindens gennemsigtighed.
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.