keratoconus

Det er vanskeligt at angive, hvor hyppigt keratoconus forekommer i en "normalbefolkning", fordi forskellige studier ofte anvender forskellige kriterier for at stille diagnosen. Helt sikkert er det dog, at keratoconus forekommer særligt hyppigt hos personer med Downs syndrom. Tilstanden ses også med øget hyppighed hos personer med atopiske lidelser. Da der ikke sjældent er flere kendte tilfælde af keratoconus i samme familie, spiller arvelige faktorer sandsynligvis også en betydelig, men ikke endelig klarlagt rolle. Da operationer for brydningsfejl blev almindelige fra midten af 1980'erne, så man en betydelig stigning i udviklingen af keratoconus efter sådanne indgreb, især efter såkaldt LASIK-kirurgi.

Uden at tage de bagvedliggende årsager i betragtning, så synes vedvarende og kraftig øjengnidning at kunne forværre keratoconus; i udtalte tilfælde kan vedvarende, kraftig øjengnidning måske også udløse tilstanden. Sådan øjengnidning forekommer ofte ved atopiske lidelser, som kan medføre stærk kløe i øjnene, men ses også med øget hyppighed hos urolige, psykisk udviklingshæmmede personer.

Keratoconus debuterer med en øget, ofte noget uregelmæssig hornhindekrumning, samtidig med at hornhinden centralt bliver tyndere. Krumningens ændring medfører et tiltagende reduceret afstandssyn. Ofte udvikler øjet både en øget nærsynethed og en øget astigmatisme. I tidlige stadier kan synet opretholdes med brug af briller, men brillestyrken skal korrigeres hyppigt.

Selvom keratoconus normalt udvikles gradvist over flere år og kan standse på ethvert stadium, sker der især i mere udtalte keratoconustilfælde det, at der indtræder en pludselig synsmæssig forværring. Dette kaldes gerne akut keratoconus, og tilstanden skyldes, at brud i Descemets membran medfører en udtalt, grålig hævelse centralt i hornhinden.

Ved fortsat progression af keratoconus kan personen få tilpasset hårde kontaktlinser, og synet kan da igen blive meget godt, forudsat at hornhinden stadig er helt klar. Bløde kontaktlinser vil derimod sjældent give væsentlig synsforbedring, fordi disse linser vil forme sig efter den ektatiske hornhindes uregelmæssige form. Hvis hornhinden bliver meget spids, kan det være vanskeligt at få en almindelig hård kontaktlinse til at ligge godt og stabilt på øjet. I sådanne tilfælde kan tilpasning af store, såkaldte sklerale, hårde linser give et godt synsmæssigt resultat med acceptabel brugskomfort.

Hvis personen ikke kan bruge hårde kontaktlinser, eller hvis keratoconusudviklingen ledsages af øgede centrale hornhindeuklarheder, kan en hornhindetransplantation blive aktuel. Dette indgreb har generelt en god prognose ved keratoconus, men det vil i de fleste tilfælde være nødvendigt for personen at bruge enten en brille eller en hård kontaktlinse også efter indgrebet.

Som i størstedelen af den vestlige verden var keratoconus også i Danmark tidligere den hyppigste årsag til hornhindetransplantationer. Efter 2003 er det i stigende grad blevet muligt at udføre såkaldt corneal collagen cross-linking (CXL) i et tidligt stadium af sygdomsudviklingen, hvilket har betydet, at behovet for hornhindetransplantation ved keratoconus er blevet mindre. Da "cross-linking" ikke kan udføres, hvis hornhinden er blevet markant udtyndet, er det i vore dage blevet ekstra vigtigt, at alle personer, hvor der er mistanke om nyopstået keratoconus, hurtigst muligt bliver undersøgt af en øjenlæge.

• hornhinden
• øjnene
• syn