Et hulorgan er en organdel i kroppen, som danner et hulrum (lumen). Som regel indeholder væggen i hulorganet glat muskulatur, som muliggør sammentrækning og dermed ændring af hulrummets størrelse. Den indre overflade er beklædt med epitel.
Eksempler på hulorganer er:
- hjertet med blod- og lymfekar
- de fraførende urinveje (nyrebækken, urinblære)
- galdeblære og galdegange
- spiserøret og fordøjelseskanalen
- dele af de kvindelige kønsorganer (livmoder, æggeleder)
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.