Image
Hypnoterapi
Af /Lone Kærvang.

Hypnose er en tilstand af koncentreret opmærksomhed. Tilstanden kan beskrives som den tilstand, man er i, lige inden man falder i søvn. Hypnose kan være meget dyb, som ved søvn, så det ikke er muligt at huske, hvad der er foregået under hypnosen, men det er ikke det samme som at sove. Ofte bruges ordet trance, som i praksis betyder det samme som hypnose. Under hypnose er det muligt at fordybe sig, så der kan opnås en bedre kontakt til følelser og forestillingsevne – og dermed kan personen blive bedre til at forestille sig forandringer i sit liv.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hypnose kommer af græsk hypnoein 'dysse i søvn' og -ose i betydningen 'tilstand'.

Sådan foregår hypnose

Hypnose foregår ved, at en hypnoterapeut eller hypnotisør anvender en såkaldt induktion, som er en måde at guide en person i trance. Det kan fx foregå ved, at personen bedes om at forestille sig et dejligt sted, eller ved at føle afslapning fra ansigtet og hele vejen ned til tæerne. Induktioner er ment til at være behagelige og få personen til at føle afslappelse.

Undervejs foreslår terapeuten at fokusere fx på ro, hvilket kaldes suggestion. Herved opnås en fordybelse, hvor der kan opstå en kontakt til følelser og forestillinger.

Personen vil altid selv komme ud af hypnosen, når behandlingen er færdig.

Selvhypnose (autohypnose)

Hypnose kan også foregå ved, at personen bringer sig selv i en form for trance ved at fordybe sig i en tanke eller følelse, fx ved at forestille sig et dejligt sted. Selvbehandling med hypnoterapi kan så foregå ved, at personen forestiller sig de forandringer, som de gerne vil have.

Hyponotiserbarhed

Det antages, at 20 % af alle mennesker er højt hypnotiserbare, at 60 % er almindeligt hypnotiserbare, at 10 % er meget lidt hypnotiserbare, og at 10 % er meget svært hypnotiserbare. Børn har oftest nemmere ved at blive hypnotiserede i forhold til ældre.

Hypnose i sundhedsvæsenet

Hypnose og hypnoterapi er en anerkendt behandlingsform i de fleste europæiske sundhedsvæsner. I Danmark er det ikke en anerkendt behandling i det offentlige sundhedsvæsen, og behandling med hypnoterapi er derfor egenbetalt. Der er i dag ca. 500 sundhedspersoner i Danmark, herunder læger, psykologer og tandlæger, sygeplejersker, jordemødre og fysioterapeuter, som bruger hypnose i behandling indenfor deres fagområde.

Faglige selskaber

De danske sundhedspersoner med uddannelse i hypnoterapi har et videnskabeligt selskab, Dansk Selskab for Klinisk Hypnose, som uddanner sundhedspersoner i hypnose og hypnoterapi og interesserer sig for forskning i hypnose. Derudover har psykologer deres eget hypnoseselskab, som hedder Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose, som er organiseret under Dansk Psykologforening. De to hypnoseselskaber er medlem af det europæiske videnskabeligt selskab, European Society of Hypnosis, som igen er medlem af det internationale selskab The International Society for Hypnosis.

Den nyeste europæiske definition på hypnose er:

En bevidsthedstilstand med fokuseret opmærksomhed og reduceret perifer bevidsthed, karakteriseret af forøget kapacitet til at respondere på suggestioner.

Andre former for hypnose

Derudover findes der hypnoterapeuter, som ikke har en sundhedsfaglig uddannelse, men har lært hypnose på alternative skoler. Dette anvendes fx ved underholdningshypnose. Her anvender hypnotisører oftest personer, som er lette at hypnotisere og derfor også mere modtagelige overfor hypnotisørens suggestioner. Hypnotisøren kan så overbevise personen om at være fx et dyr eller andet.

Historisk baggrund

Hypnose har været brugt langt tilbage i historien, og det er bl.a. beskrevet at være brugt i Asklepios-templet i det antikke Grækenland. Hypnose har også været anvendt i Østen ved meditation, i inuitters trommedans og stammedans i Afrika.

Herefter vides der ikke meget om hypnose, før den tyske læge Franz Anton Mesmer lavede sygdomsbehandling ved hjælp af hypnose i Wien i sidste halvdel af 1700-tallet. Han kaldte selv behandlingen for animalsk magnetisme, fordi han mente, at det havde noget at gøre med magnetisme. Han blev jaget ud af Wien pga. plattenslageri og tog til Paris, hvor historien gentog sig. Der blev nedsat en kommission og dommen blev, at han var utroværdig og blev også fordrevet fra Paris.

En engelsk militærlæge James Esdaile (1808-1859) var udstationeret i Indien i 6 år og brugte hypnose som bedøvelse og lavede både store og små operationer under hypnose.

Sigmund Freud interesserede sig også for hypnose og skrev om det i 1895 i bogen Studier über Hysterie ('Studier over hysteri'). Freud eksperimenterede med hypnose, men fik ikke de ønskede resultater hos sine patienter. Han mente, at det ubevidste kunne beskytte sig selv mod indtrængen, selv ved hypnose. Han opgav derfor hypnosen og udviklede andre metoder til behandling. Han tog dog hypnosen op igen på et senere tidspunkt.

Behandling af psykiske sygdomme

Efter 1. Verdenskrig begyndte amerikanerne at bruge hypnose til behandling af granatchok hos hjemvendte soldater, og hypnose viste sig velegnet til behandling af dette.

Den amerikanske psykolog og psykiater Milton Erickson (1901-1980) var hypnoterapeut og brugte og forfinede hypnose som redskab i behandling af især psykiske sygdomme. Han har bl.a. lagt navn til en terapiform, kaldet Ericksonian-terapi, hvor personen blot bliver hjulpet ind i hypnose og kun guidet lidt ift. hvilke løsninger, der kan være på problemet. Dette gøres ud fra filosofien om, at det er personen selv, der kender den rigtige vej ud af problemet.

Forskning i hypnose

Der er udført en del forskning i hypnose. Der er udført kliniske undersøgelser af effekten af hypnose på en række tilstande. Desuden er der i eksperimentelle undersøgelser påvist, hvordan forsøgspersoner kan ændre hjerneaktivitet med hypnose. I eksperimenter er det også målt, at hudtemperaturen og blodgennemstrømningen kan ændres med hypnose, hvilket tyder på, at det perifere nervesystem kan påvirkes under hypnose.

Undersøgelser af hjernen under hypnose

På hjernescanninger med fMRI-scanning er det påvist, at arealet af de hjerneområder, som er aktive og lyser op på en hjernescanning, når der opleves smerte, kan reduceres ved brug af smertelindrende hypnose. Ligeledes er det påvist, at de hjerneområder, som er aktive, når man bliver bekymret og bange, kan reduceres efter behandling med hypnose.

Det er desuden vist, at hypnose kan skabe langsommere hjernebølger, jo dybere trancen er. Hjernebølgerne vises som alfabølger (7.5-14 Hz), ved dyb afslapning, thetabølger (4-7.5Hz) ved let søvn og hypnose og deltabølger (0.5-4Hz) ved dyb søvn og dyb hypnose. De mange forskellige netværk i hjernen har stor betydning for en persons velbefindende, og dårligt fungerende netværk kan have sammenhæng med autisme, depression, angst, skizofreni og kroniske smerter. Hypnose har vist, at kunne forbedre hjernens brug af disse netværk og dermed forbedre den mentale tilstand med større robusthed og fleksibilitet.

Hypnosens effekt målt ved videnskabelige undersøgelser

Der er lavet metaanalyser og systematiske reviews af behandling med hypnose. I denne slags studier er der fundet:

  • Angst og fobier: God effekt af hypnosebehandling med reduktion af angst sammenlignet med kontrolgruppe. Effekten vedvarer ved opfølgning.
  • Depression: God forbedring af depression efter hypnosebehandling i forhold til kontrolgruppe. Effekten er lovende ved langtidsopfølgning.
  • Posttraumatisk stresslidelse (PTSD): God effekt i forhold til kontrol. Effekten er vedvarende efter ét år.
  • Kroniske smerter: God effekt af hypnosebehandling ved muskulære og neuropatiske smertetilstande såsom hovedpine, fibromyalgi, smerter ved sklerose og rygmarvsskade.
  • Kirurgiske indgreb: Effekt på en række parametre som reduktion af angst, smerte, brug af bedøvelsesmidler, restitutionstid, behandlingstid, og blødning, samt fremme af heling i forhold til kontrolgrupper.
  • Irritabel tyktarm: Effektiv mod irritabel tyktarm, med vedvarende effekt ved langtidsopfølgning.
  • Tandlægeangst og ansigtssmerter: Anbefaling af brug af hypnose ved tandlægeangst og kroniske ansigtssmerter.
  • Fødsler: Positiv effekt på fødselsoplevelsen. Reduktion i smerte og frygt ved fødslen sammenlignet med kontrolgrupper.
  • Immunforsvar: Mindre effekt af hypnose på immunparametre (bl.a. T-dræberceller, CD4 T-lymfocytter og immunoglobulin A).
  • Psoriasis og hudsygdomme: Lovende effekt af hypnosebehandling.
  • Funktionelle neurologiske forstyrrelser (uforklarlige lammelser): Hypnose er en lovende behandlingsform.
  • Tinnitus: Resultaterne er lovende, men yderligere forskning er nødvendig.
  • Sengevædning: Hypnose er lovende ved behandling af sengevædning hos børn, men yderligere forskning er nødvendig.
  • Rygestop: Et review viser, at hypnose som del af et kombinationsprogram er lovende, men evidensen er endnu utilstrækkelig.

Hypnosens effekt målt ved enkelte studier

Hypnose er beskrevet i enkeltstående studier eller i studier med få deltagere. Resultaterne kan være lovende, men ikke tilstrækkeligt dokumenterede. Der er ved denne slags studier fundet:

  • Stresshåndtering: Enkelte studier beskriver god effekt af hypnose sammenlignet med kontrolgrupper. Effekten vedvarer efter tre måneder.
  • Ubehag ved kemo- og strålebehandling: Enkelte studier viser, at hypnose reducerer ubehag hos kræftpatienter. National Institutes of Health anbefalede fra i 1997 hypnose som støttebehandling til personer med kræft.
  • Søvnforstyrrelser: Eksperimentelle søvnstudier viser lovende effekt af hypnose på søvn. Nogle kliniske studier viser lovende resultater, men forskellige målemetoder vanskeliggør sammenligning.
  • Gigtsygdomme: Enkelte studier viser positiv effekt af hypnose på biologiske markører som C-reaktivt protein, hæmoglobin, leukocytter samt subjektive symptomer. Effekten var vedvarende ved opfølgning.
  • Endometriose: Et enkelt studie viser god effekt af kombineret behandling med hypnose og akupunktur.
  • Hjerneskader: Et enkelt studie viste forbedret arbejdshukommelse i højere grad end hos normalbefolkningen hos personer med hjerneskade, der blev behandlet med hypnose.
  • Spiseforstyrrelser: Få studier indikerer, at hypnose kan have en gavnlig effekt.
  • Misbrugsbehandling: Et studie viste, at selvhypnose kunne hindre tilbagefald ved stof- og alkoholmisbrug og samtidig forbedre selvværdet.

Effekt ved casebeskrivelser

Casebeskrivelser kan indikere lovende effekter, men der mangler videnskabelig dokumentation. Denne slags studier har vist at:

  • Uhensigtsmæssige vaner: Få casebeskrivelser peger på, at hypnose kan have effekt på fx dårlige vaner og uvaner.
  • Obsessive-Compulsive Disorder (OCD): Enkelte casebeskrivelser rapporterer positiv effekt af hypnosebehandling.
  • Tandpleje – øvrige områder: Enkeltstående cases beskriver god effekt af hypnose på opkastningsrefleks, fingersutning og tænderskæren.
  • Sportspræstationer: Enkelte beskrivelser tyder på, at hypnose anvendes til at forbedre sportspræstationer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig