kassetteloft

Man ved, at kassettelofter har været anvendt helt tilbage i oldtidens Grækenland. De tidligst bevarede eksempler finder man dog i romerske byggerier som Pantheon i Rom, hvor kassetterne udgør et væsentligt dekorativt element, og hvor kassettestrukturen desuden blev anvendt for at lette vægten af den store kuppel i sten. Også i Maxentius' basilika i Rom ses brugen af kassetter.

Romerne udførte kassetter i beton, sten og stuk, og de romerske kassetter er vidnesbyrd om både arkitektonisk kunnen og æstetisk forståelse af bygningernes symmetri og monumentalitet.

Tidligere har det været opfattelsen, at kassettelofter i træ hørte renæssancen til, men efter et fund i den romerske by Herculaneum står det nu klart, at også romerne udførte kassetter i træ.

Efter antikken synes udførelsen af kassettelofter for en periode at forsvinde i europæisk arkitektur. I renæssancen genfandt man og satte atter pris på antikkens kultur, hvilket også gjorde sig gældende inden for arkitekturen, hvor man anvendte klassiske arkitektoniske elementer og motiver.

Med renæssancens byggerier anvendtes således kassetter i kirker, paladser og offentlige bygninger. I bygninger fra denne tid finder man et væld af eksempler på kassettelofter udført i træ, puds eller sten, rigt udsmykkede med fx blomster- og bladranker og forgyldte detaljer.

Et berømt eksempel på et kassetteloft fra renæssancen findes i kirken Santa Maria Maggiore i Rom, hvor kassetteloftet står som et centralt, dekorativt element.

Barokkens og klassicismens arkitektur videreførte brugen af kassettelofter. I barokkens ornamenterede og svungne stil blev kassettelofterne udført med flere dekorationer, og de blev kombineret med andre former for dekorationselementer og farverig ornamentik.

Med klassicismens mere stramme udtryk blev kassettelofterne igen mindre ornamenterede, og man gik tilbage til antikkens mere enkle udtryk. Loftet i Christiansborg Slotskirke i København er et fint eksempel på et klassicistisk, stilrent kassetteloft i både kuppel og bue.

Som alle andre dele inden for arkitektur og byggeri blev også kassettelofternes form og anvendelse påvirket af den industrialisering, som for alvor tog fart i 1800- og 1900-tallet. Man kunne nu masseproducere elementerne, og kassettelofterne kunne udføres i gips, støbejern og senere beton. Dette muliggjorde udførelsen af kassettelofter i større omfang, både i offentlige byggerier og i private hjem, hvor kassettelofterne til stadighed var udtryk for stilren elegance og arkitektonisk, håndværksmæssig kunnen.

Hvor kassettelofterne hidtil også var udført med en konstruktionsmæssig funktion for øje, blev de nu, pga. de nye muligheder for materialevalg, i højere grad anvendt af æstetiske årsager.

Frem til i dag har kassettelofterne bevaret deres betydning som udtryk for elegance og karakter. De anvendes fortsat til restaureringer og til øvrige byggeprojekter, hvor man stræber efter at skabe et udtryk, der viser tilbage til historisk æstetik.

Betegnelsen kassetteloft går i dag også ind under brugen af nedhængte lofter, som i moderne byggeri anvendes til fx at skjule installationer og forbedre akustikken.