kortisol

Kortisol påvirker nydannelse, og øger udskillelse, af glukose fra leveren, samt stimulerer nedbrydning af proteiner fra skeletmuskulaturen for at skaffe materiale til dannelse af mere glukose. Ydermere hæmmer kortisol optagelsen af glukose i muskel- og fedtceller og øger nedbrydningen af fedt. Kortisol, og glukokortikoider i det hele taget, fungerer således også som en modvægt til insulin, da de får blodsukkeret til at stige.

Når man oplever fysisk eller psykisk stress vil binyrerne blive stimuleret til at udskille stresshormonerne adrenalin og noradrenalin (katekolaminer) samt kortisol.

Hypothalamus igangsætter det sympatiske nervesystem og aktiverer binyremarven til at producere stresshormonerne adrenalin og noradrenalin. Kroppen sætter i gang en kædereaktion, der kaldes "kæmp eller flygt-responsen" ("fight or flight"), når man oplever at blive stresset eller truet, og denne del af stressresponset aktiveres i løbet af sekunder da signaleringsvejen er via nervesystemet (neuronal).

Kortisol omtales også som et stresshormon, fordi det er en del af kroppens fysiologiske stressrespons. I hjernen overvåger hypothalamus niveauet af stress og giver signal via hypofysen og hormonet adrenokortikotropt hormon (ACTH) til binyrebarken om at udskille kortisol. ACTH transporteres via blodbanen til binyrene, og signaleringsvejen er således hormonel. Denne del af stressresponset kaldes hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen (HPA-aksen), og virker i løbet af minutter men vedligeholder også kroppens reaktion over timer. Kortisol bidrager til, at kroppen kan håndtere stress ved blandt andet at mobilisere energi til forbrænding.

Kortisol er et fedtopløseligt (lipofilt) molekyle, der kan krydse blod-hjerne-barrieren og kan påvirke den kognitive funktion. Forenklet kan man sige, at akut stress kan have en positiv effekt ved at øge dannelsen af minder, mens kronisk og alvorlig stress kan forstyrre læring og svække hukommelsen.

Kortisol hæmmer immunsystemet ved at reducere immunologiske og inflammatoriske processer, hvilket udnyttes i behandlingen af mange forskellige sygdomme.

Dannelsen af kortisol reguleres via en feedbackmekanisme, hvor en faldende kortisolkoncentration gør, at hypofysen afgiver hormonet ACTH, som stimulerer binyrebarken til at øge produktionen af kortisol. Det omvendte gør sig gældende ved stigende kortisolkoncentration. Kortisolniveauet følger dog under vanlige omstændigheder en døgnrytme, hvor den største produktion sker sidst på natten og først på morgenen, mens niveauet falder igen op ad dagen og ud på natten. Ved stress vil kortisolproduktionen øges betydeligt.