Ledbus, leddelt bus med ét passagerrum, almindeligvis fordelt på en toakslet hovedvogn og en enakslet anhænger. De første ledbusser blev sat i drift i Tyskland allerede i mellemkrigstiden, men ledbusser fik først større udbredelse i Europa i 1960'erne. I Danmark introduceredes bustypen i 1970'erne, men antallet er stadig beskedent i forhold til sædvanlige, toakslede busser. Mens sædvanlige busser oftest har en længde på 11-12 m, er ledbusser normalt 17-18 m lange. Passagertallet i en ledbus er 90-135 mod 65-85 i toakslede busser. Ledbusser findes som bybusser, på regionale ruter mellem landsdelene og som turistbusser.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.