Lignaner er en gruppe naturligt forekommende planteforbindelser, der har egenskaber som fytoøstrogener, dvs. har aktivitet på receptoren for østrogen. De tilhører klassen af polyfenoler, og findes især i frø, fuldkorn, bælgfrugter og grøntsager.

Faktaboks

Etymologi

Ordet lignan er dannet af ordstammen i lignin (i sidste ende fra latin lignum 'træ, ved') med suffikset -an.

Kemi og funktion i planten

Kemisk er lignaner dimere fenylpropanoidforbindelser, der dannes ved kobling af to fenylpropanenheder. I planter fungerer de som forsvarsstoffer mod mikroorganismer og skadedyr samt som antioxidanter.

Ernæring

Lignaner findes især i:

Efter indtagelse af fødevarer med indhold af lignaner omdannes de i tarmens mikrobiota til såkaldte enterolignaner, primært enterodiol og enterolakton. Disse stoffer optages i blodbanen, da de har svag østrogen og antiøstrogen aktivitet, kan interagere med østrogenreceptorer i kroppen. De er derfor blevet undersøgt for deres mulige betydning for hormonrelaterede tilstande, herunder overgangsalder, knoglesundhed og visse kræftformer. Derudover tillægges lignaner antioxidative og antiinflammatoriske egenskaber.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig