Maning, besværgelse. Allerede i Peder Palladius' Visitatsbog fra 1540'erne tordnes der imod "signen og manen", de folkelige betegnelser for hvid og sort magi, men helt op til begyndelsen af 1900-t. fandtes kloge folk, som gik for at kunne signe og mane. Man kunne sikre en ejendom mod tyveri eller forhekselse vha. specielle besværgelser, der manede tyve og troldfolk til at holde sig væk. Der fandtes også besværgelser, som kunne få en tyv eller en heks til at indfinde sig på gerningsstedet. En særlig frygtet formular brugtes til "at slå øjet ud på en tyv": Man tegnede et øje på væggen og slog i Fandens navn et søm i; herved skulle tyven miste sit ene øje. Med maninger kunne man også "stille" løbske heste, drive et genfærd i jorden eller kalde Fanden frem på en måde, så han var nødt til at gøre, hvad man forlangte af ham. Se også trylleformel.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.