Mucus er flydende sekret, som findes i spyt, og som dækker og beskytter slimhinder hos pattedyr, herunder mennesker. Slimets seje og trådtrækkende egenskaber skyldes indholdet af særlige glykoproteiner, muciner. Sukkermolekyler udgør som regel over 50 %, undertiden op til 80 %, af proteinernes vægt, og deres hydrofile og ioniserede grupper er årsag til mucus' store vandbindende evne.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet mucus er latin og betyder 'slim, snot'
- Også kendt som
-
slim
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.