Image
Nyspiret bredbladet persille (Petroselinum crispum).
Bredbladet persille.
Af .

Persille er en flerårig plante i skærmplantefamilien (sellerigruppen) med en karakteristisk, krydret lugt. Planten er naturligt udbredt i Middelhavsområdet, men dyrkes og spises over det meste af verden. Der er to slags persille: rodpersille og bladpersille. Mens rodpersille (eller persillerod) spises som rodfrugt, bruges flere underarter af bladpersille som krydderurt.

Faktaboks

Etymologi

Ordet persille kommer via middelnedertysk petersilie og middellatin petrocilium, klassisk latin petroselinum fra græsk petroselinon, der er sammensat af petros 'sten' og selinon 'selleri; skærmplante'. Navnet, der altså egentlig betyder 'stenselleri' eller 'stenskærm', sigter til, at persille i oldtiden (ifølge Dioskorides) og frem til i hvert fald 1200-tallet (således hos Albert den Store) blev brugt som medicin mod nyresten og blæresten.

Også kendt som
Petroselinum crispum

Beskrivelse

Persille har pælerod og rosetstillede, stilkede, snitdelte blade. Urten er toårig og blomstrer andet år. Blomsterne er hvide, lyserøde eller gulgrønne og sidder i en skærm (se billedet).

Oprindelse

Image
Der findes to slags persille: bladpersille og rodpersille, også kendt som persillerod. Her ses et bundt persillerødder. Foto fra 2008.
Persillerødder
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Persille vokser naturligt ved Middelhavet. I Danmark er persille kendt fra medicinske skrifter siden 1300-tallet (Henrik Harpestreng) og har været anvendt i mange slags medicin. Fra 1500-tallet har man beskrivelser af, at både urt og rod blev brugt i køkkenet. Man antager, at der oprindeligt kun har været én slags persille, fra hvilken man brugte både top og rod. I 1700-tallet udvikledes bladpersillen.

Rodpersille

Rodpersille (tuberosum-gruppen) kaldes også persillerod. Den har glatte blade og danner en opsvulmet, hvidgul, kegleformet ammerod, der anvendes som grøntsag eller suppeurt.

Persillerod har sit historiske tyngdepunkt i Centraleuropa og ganske særligt i Nordtyskland. Her har den i århundreder været brugt som en egentlig grøntsag, mens den i Vesteuropa fortrinsvis var og er en suppeurt.

I Danmark blev den delvist udkonkurreret af sellerien i 1800-tallet, men nu er den atter tilbage som en meget anvendelig smagsgiver til supper og sammenkogte retter. Den er også værdifuld i garniturer af rodfrugter, fordi den er mindre sød og derfor nemmere at arbejde med end fx pastinakker og roer. Den har da også med Det nye Køkken i 1980'erne og det nordiske køkken fået en renæssance.

På engelsk kaldes rodpersille Hamburg parsley, på fransk racine og på tysk Petersilienwurzel

Bladpersille

Image
Bouquet garni simrer med i en kyllingegryde, forrest i en løstvævet bomuldspose, bagest som visk med snor om.
Bouquet garni i gryde.
Af /Ritzau/Scanpix.

Bladpersille (foliosum-gruppen) anvendes i mange af verdens køkkener, men på forskellig måde. Den bruges til pynt, og den udgør »det grønne drys« over mange retter, enten alene eller kombineret med skalotteløg som i den franske persillade eller sammen med hvidløg og citronskal i italienernes gremolata.

Bladpersillen er grundlaget i bouquet garni, som er uundværlig i det klassiske franske køkken. Til persillen føjes timian og laurbærblad, i det franske køkken tillige kørvel eller estragon, i det engelske køkken især sammen med salvie eller mynte.

Persille kan sprødsteges og serveres som garniture. Persillen er uundværlig i en lang række varme og kolde saucer, den bruges i marinader og i pålæg som lamme- og flæskerullepølse. Et særkende i Danmark er brugen af bladpersille til kyllingesteg. Kyllinger med smør og persille i maven har været kendt siden 1700-tallets begyndelse.

Der er to forskellige former af bladpersille: kruspersille og bredbladet persille.

Kruspersille

Image
Kruspersille med de karakteristisk krusede blade.
Kruspersille.
Af .

Kruspersille (var. crispum) har krusede blade (se billedet).

Bredbladet persille

Bredbladet persille (var. neapolitanum) kaldes også glatbladet persille (se billedet), fransk eller italiensk persille og desuden selleri-bladet persille, da stilkene kan anvendes på samme måde som bladselleri. På engelsk kaldes bredbladet persille flat leaved parsley eller Italian parsley

I Frankrig og Italien er det typisk denne persille, man bruger. I Danmark blev glatbladet persille først almindelig i 1980'erne.

Bredbladet persille kan med sine flade blade forveksles med den giftige hundepersille (Aethusa cynapium), der vokser vildt i Danmark. Hundepersillens blade, der indeholder alkaloider (coniin), har imidlertid en ubehagelig lugt, når man gnider dem mellem fingrene.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig