Image
Han af sydlig pudu på øen Chiloé i Chile. Bemærk det endnu bastdækkede gevir.

Puduerne er verdens mindste egentlige hjorte. De lever i fugtig skov og på alpine græssletter i Andesbjergene.

Faktaboks

Etymologi
Ordet pudu kommer af amerikansk-spansk pudú, af arawakisk oprindelse.
Også kendt som

Pudu (slægt); pudus (engelsk)

Slægtskab og arter

Puduerne danner slægten Pudu inden for de egentlige hjorte (familien Cervidae). Her hører de til stammen Odocoileini, der omfatter alle de sydamerikanske hjorte samt rensdyret.

Der findes to arter af puduer:

Dansk navn Videnskabeligt navn Engelsk navn
Nordlig pudu Pudu mephistophiles Northern pudu
Sydlig pudu Pudu puda Southern pudu

Et studie fra 2024 deler nordlig pudu op i to arter og placerer dem i slægten Pudella (henholdsvis Pudella carlae og Pudella mephistophiles). Tiden må vise, om det bliver alment anerkendt.

Beskrivelse

Image
En unge af sydlig pudu dier hos sin mor. Bemærk pletterne, som kun ungerne af sydlig pudu har.

Puduerne er de absolut mindste egentlige hjorte. Sydlig pudu vejer 9-14 kg og har en skulderhøjde på 30-40 cm, mens den endnu mindre nordlig pudu kun vejer 5-6 kg og har en skulderhøjde på 25-38 cm.

Puduer er robuste og kortbenede med ugrenede gevirer på blot 5-10 cm; alt sammen noget, der gør dem velegnede til at mase sig gennem den tætte vegetation, som kendetegner deres levesteder. Geviret udskiftes årligt.

Udbredelse og levested

Begge arter lever i Andesbjergene. Nordlig pudu er udbredt i Columbia, Ecuador og Peru, hvor den holder til i tågeskov og páramo i 1.700-4.500 meters højde; páramo er en græsdomineret vegetationstype, som hovedsagelig findes fra 3.000 meters højde til snegrænsen i den nordlige del af Andesbjergene.

Sydlig pudu har den næstsydligste udbredelse af alle hjorte (kun sydlig andeshjort når længere sydpå). Den findes i det sydlige Chile og sydvestlige Argentina, hvor den lever i tempereret regnskov i op til 1.700 meters højde; i disse områder kan der falde op til 4.000 mm nedbør om året.

Føde

Ligesom mange andre små hjorte er puduer browsere, dvs. de lever af planter, der ikke er græs. På menuen har de bl.a. unge blade, skud fra træer og buske, urter og frugter.

Sydlig pudu rejser sig ofte op på bagbenene eller springer op på væltede træstammer for at nå op til planteføden, og nordlig pudu siges ligefrem at kunne klatre i træer efter frugt.

Adfærd og forplantning

Puduer er sky og solitære, og man ved stort set ikke noget om deres adfærd fra naturen. Når de slås, springer de på rivalen og bider og sparker med forbenene.

Hunnerne går drægtige i ca. 195 dage. De får én unge ad gangen, der hos sydlig pudu vejer 700-900 gram og hos nordlig pudu ca. 400 gram. Hos sydlig pudu er ungerne plettede, mens de er uplettede hos nordlig pudu.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig