Kunstnere og forfattere har været i en stadig vekselvirkning med forkyndelse og folkelige fromhedsformer. Fra 1100-tallet blev det almindelig opfattelse, at purgatorium var et særligt sted, adskilt fra både jordens overflade, helvede og himlen. Særlig berømt er Dantes skildring i Den Guddommelige Komedie. I billedkunsten blev den mest udbredte ikonografiske fremstilling af purgatorium det såkaldte Anima Sola-motiv, som blev populært efter Tridentinerkoncilet.
For middelalderens katolske kristne udvikledes den tankegang, at langt de fleste afdøde kom i purgatorium før den endelige forening med Gud. Kun de få, nemlig helgenerne, indgik straks i fællesskab med Gud. Andre afdøde, som døde uden fællesskab med Gud, gik fortabt. Aflad i dette liv kunne forkorte renselsesperioden i purgatorium. Endnu levende mennesker kunne dedikere gode gerninger, deltagelse i messer, bede bønner og give almisser til fordel for de døde, hvis ophold i purgatorium dermed blev forkortet.
Ikke mindst under Alexander 6.s pontifikat blev purgatorium knyttet til handlen med afladsbreve i den såkaldte afladshandel. Mod betaling fik de troende en kvittering, som dokumenterede, at de havde betalt for en kortere tids væren i purgatorium for sig selv eller andre allerede afdøde. Pavehoffet fik i perioden betragtelige indtægter fra denne teologisk begrundede forretningsmodel for pavedømmet, som satte sit præg på Europa. Den effektive pavelige afladshandel igangsatte den teologiske refleksion hos Martin Luther og andre teologer, som resulterede i både reformationen og tridentinerkoncilet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.