purgatorium

Image

I Den guddommelige komedie er Skærsildsbjerget placeret på en ø midt i havet. Dante skildrer, hvordan han på sin vandring møder de sjæle, der har hjemme der. Foruden mennesker, der af forskellige årsager er døde uden aflad, drejer det sig om dødssyndere: misundelige, sløve, gerrige mfl. Her betragter Vergil og Dante en samling sjæle, der i deres jordeliv var frådsere (24. sang). Xylografi fra 1861 efter tegning af Gustave Doré.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Purgatorium er i katolsk, ortodoks og koptisk-ortodoks kristendom forestillingen om den troendes mulighed for renselse af synd efter døden og før foreningen med Gud. Fra 1100-tallet blev det almindelig opfattelse, at purgatorium var et særligt sted, adskilt fra både jordens overflade, helvede og himlen, og sådan er det blevet fremstillet i kunsten og litteraturen. På ingen af koncilerne er purgatorium dog blevet nævnt som et fysisk sted.

Faktaboks

Etymologi

Ordet purgatorium er latin, en afledning af verbet purgare 'rense, gøre ren', som igen er afledt af purus 'ren, uskyldig'.

Også kendt som

skærsilden

Purgatorium i katolsk teologi

I katolsk teologi er læren om purgatorium senest blevet bekræftet af pave Johannes Paul 2. i den apostoliske konstitution Fidei Depositum fra 1992, som tillagde læremæssig status til Den katolske kirkes katekismus, ligeledes udgivet i 1992. I katekismen hedder det i artikel 1030: "De som dør i Guds venskab og nåde, men som ikke er fuldkommen renset, gennemgår – selvom deres evige frelse er sikret – efter døden en renselse, således, at de kan få den hellighed, som er nødvendig for at kunne gå ind til himmelens glæde."

Henvisninger til Bibelen

Den katolske lære om purgatorium har udviklet sig med basis i 2. Makkabæerbog, 12, 38-46. Da Makkabæerbøgerne hører med til Vulgata, har forestillingen om purgatorium for katolsk teologi således gammeltestamentelig basis. Ligeledes støtter den katolske forestilling om purgatorium sig på 1. Korinterbrev 3, 12-15.

Den endelige formulering af den katolske lære om purgatorium fandt sted på det andet koncil i Lyon (1272-1274), på koncilet i Basel, Ferrara & Firenze (1431-1449) og endelig på Tridentinerkoncilet. Sidstnævnte koncil formulerede dokumentet Decretum de purgatorio.

Purgatorium som et fysisk sted

Ingen af de nævnte officielle katolske kilder nævner purgatorium som et fysisk sted med en særlig indretning eksempelvis flammer. Tværtimod advarer Decretum de purgatorio mod, at der prædikes om purgatorium i konkrete vendinger. Dette skal ses om en reaktion på den meget konkrete måde, purgatorium var blevet fremstillet på i kirkens forkyndelse og ikke mindst som en som en reaktion på den udbredte handel med aflad særligt under pave Alexander 6.s pontifikat.

Uanset at den officielle katolske teologi gennem århundrederne blev mere og mere orienteret mod at se purgatorium som en proces, hvor den afdøde troende kan rense sin sjæl før det evige fællesskab med Gud, eksisterer forestillingen om purgatorium som et sted med fysiske flammer rigt repræsenteret i billedkunsten og litteraturen.

Fællesskabet mellem de levende og de afdøde

Centralt i den katolske lære om purgatorium er kirkens fællesskab med de afdøde troende. Siden oldkirkens dage har man bedt for de afdøde trosfæller. Ikke mindst i messen under eukaristien har de katolske kirkeretninger gennem historien husket på de afdøde og bedt for dem. I den romerskkatolske kirkes romerske ritus lyder det i ritualet Novus Ordo fra 1969 således: "Vi beder dig for vore afdøde brødre og søstre, for alle, som er gået bort herfra i din fred: Før dem nådigt ind i dit rige, hvor også vi håber engang sammen med dem evigt at frydes over din herlighed." Denne del af celebrantens bøn før kommunionen viser tydeligt, at der i katolsk teologi tænkes i et fællesskab med de afdøde, som man kan bede for, således at de afdøde kommer godt i gennem purgatorium. Sideløbende udviklede der sig andre katolske udtryk for de levendes forbundethed med de afdøde: Eksempelvis allesjælesdag og kulten omkring Anima Sola.

Forestillingen om purgatorium før Reformationen

Kunstnere og forfattere har været i en stadig vekselvirkning med forkyndelse og folkelige fromhedsformer. Fra 1100-tallet blev det almindelig opfattelse, at purgatorium var et særligt sted, adskilt fra både jordens overflade, helvede og himlen. Særlig berømt er Dantes skildring i Den Guddommelige Komedie. I billedkunsten blev den mest udbredte ikonografiske fremstilling af purgatorium det såkaldte Anima Sola-motiv, som blev populært efter Tridentinerkoncilet.

For middelalderens katolske kristne udvikledes den tankegang, at langt de fleste afdøde kom i purgatorium før den endelige forening med Gud. Kun de få, nemlig helgenerne, indgik straks i fællesskab med Gud. Andre afdøde, som døde uden fællesskab med Gud, gik fortabt. Aflad i dette liv kunne forkorte renselsesperioden i purgatorium. Endnu levende mennesker kunne dedikere gode gerninger, deltagelse i messer, bede bønner og give almisser til fordel for de døde, hvis ophold i purgatorium dermed blev forkortet.

Ikke mindst under Alexander 6.s pontifikat blev purgatorium knyttet til handlen med afladsbreve i den såkaldte afladshandel. Mod betaling fik de troende en kvittering, som dokumenterede, at de havde betalt for en kortere tids væren i purgatorium for sig selv eller andre allerede afdøde. Pavehoffet fik i perioden betragtelige indtægter fra denne teologisk begrundede forretningsmodel for pavedømmet, som satte sit præg på Europa. Den effektive pavelige afladshandel igangsatte den teologiske refleksion hos Martin Luther og andre teologer, som resulterede i både reformationen og tridentinerkoncilet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Katolsk dogmatik

Image
John H. M. Damsager
cand.mag., M.Soc.Sci.

Det sker

Image

Landbrugets forurening

En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.

Image

Curling

Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.

Image

Fastelavn

Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet Image