Pyrethrum er ekstrakt fra blomsten Tanacetum cinerariifolium, en kurvblomst med hvide blomster, der tidligere henførtes til slægten Chrysanthemum.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet pyrethrum kommer af græsk pyrethron, navn på lægeplanten matrem, afledt af pyr 'ild.
- Også kendt som
-
pyrethrin
Stoffet har effekt mod gnavende og sugende skadedyr og blev omkring 1919-1937 anvendt til bekæmpelse af skadedyr i Danmark. Pyrethrum anvendes i dag kun i begrænset omfang, bl.a. fordi det hurtigt nedbrydes af sollys og derfor kun har en kort virkningstid. Pyrethrum er godkendt i økologisk produktion.
Det meste pyrethrum findes i frøene i blomsterhovederne, mens indholdet i blade og stængler er lavt. Tanacetum cinerariifolium dyrkes i bl.a. Kina og Afrika med henblik på produktion af pyrethrum.
Omkring 1975 kom de såkaldte pyrethroider på markedet, som er syntetiske efterligninger af naturligt pyrethrum. De syntetiske pyrethroider nedbrydes ikke af sollys og er mere stabile og har væsentlig bedre virkning end naturligt pyrethrum, Pyrethroider er i dag de mest anvendte insekticider i landbruget.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.