regeneration

Regeneration er de biologiske processer, hvorved levende organismer erstatter tab af celler, væv eller større dele af kroppen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet regeneration kommer fra latin regeneratio 'genfødsel', af re- og en afledning af generare 'avle, frembringe'
Også kendt som

Gendannelse

Regeneration hos pattedyr

Pattedyrs evne til regeneration er mindre udviklet end hos fx planter, men i de fleste væv sker der en løbende udskiftning af celler, der er beskadigede eller døde som følge af vævets normale funktion, såkaldt fysiologisk regeneration. Det gælder fx blodets celler, epitelceller i huden, hår, negle/kløer/hove, slimhinder og kirtelvæv samt celler i binde- og støttevæv.

Mindre blodkar har en betydelig regenerationsevne efter beskadigelser. Egentlig regeneration efter et større vævstab finder ikke sted hos pattedyr, men tilbageværende dele af visse organer kan vokse for at kompensere for et tab, såkaldt kompensatorisk hypertrofi, fx leveren, hvor kirurgisk fjernelse af en del af organet kan udlignes på under to uger ved vækst. Ved fjernelse af en nyre vil den tilbageværende nyre vokse og delvis kompensere for tabet, og efter fjernelse af milten kan en lille, såkaldt bimilt vokse frem.

Visse væv og organer besidder kun ringe eller ingen regenerationsevne. Det gælder således nerve-, skeletmuskel- og hjertemuskelvæv, hvor læsioner heles under dannelse af arvæv.

Stamceller

Regeneration udgår typisk fra lavt differentierede stamceller. I væv med kontinuerlig regeneration, fx tarmepitel, er der konstant celledelinger (mitoser) i stamcellepuljen. I andre væv kan fåtallige, hvilende stamceller aktiveres ved opstået behov, som det ses ved osteogene stamceller, der deler sig og differentieres til knogledannende celler (osteoblaster) efter knoglebrud. En række vækstfaktorer, der frigøres ved vævsbeskadigelse, er af central betydning for denne aktivering. Der knytter sig en betydelig medicinsk interesse til udforskningen af disse mekanismer med henblik på udvikling af metoder til fremme af regeneration efter vævsskader, bl.a. ved transplantation af stamceller.

Planter og lavere dyr

Planter har i almindelighed en højtudviklet regenerationsevne, bl.a. i forbindelse med ukønnet (vegetativ) formering. Et nyt individ kan fx udvikles fra en jordstængel eller anden plantedel og særlige spredningsstrukturer som bulbiller hos tandrod og visse stenbrækarter. Planters regenerationsevne udnyttes ved formering ved hjælp af stiklinger og i meristemkultur. Blandt dyr kendes en tilsvarende høj regenerationsevne kun hos laverestående dyr som fx fimreorme og polypdyr, der kan gendanne hele individer fra små fragmenter.

Reparation, forsvar og fældning

Nogle dyr kan skille sig af med en beskadiget legemsdel (autotomi), og sådanne dyr har i reglen en veludviklet evne til at regenerere den mistede kropsdel. Mange leddyr, fx blandt krebsdyr og insekter, kan i større eller mindre grad gendanne ben, kløer eller følehorn, og søstjerner kan gendanne arme, hvis ikke der er fjernet bestemte centrale kropsdele. En tilsvarende regeneration ses hos visse hvirveldyr, fx fisk, der kan gendanne finner, og firben, der kan gendanne dele af en tabt hale. På sin vis må fugles evne til at erstatte tabte fjer også betegnes som regeneration.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Celleprocesser

Image
Lasse Kruse Markussen
Forsker, Syddansk Universitet

Det sker

Image

Landbrugets forurening

En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.

Image

Curling

Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.

Image

Fastelavn

Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet Image