Rex, (lat. 'konge', gen. regis, af regere 'styre, lede'), romernes betegnelse for konge; senere også anvendt om andre eneherskere (se konge). Det ældste Rom var et kongedømme, og kilderne omtaler syv konger. Beretningerne herom bekræftes til dels af senere bevidnede institutioner: Interrex, at kongen blev valgt af Senatet; rex sacrorum, at han var det religiøse overhoved; fasces, at han havde absolut myndighed. Udtrykket rex blev senere, måske fra kort efter 300 f.Kr., lagt for had i det romerske aristokrati som udtryk for en mand med for stor magt.