Image
Voldsomt soludbrud den 9. juni 2002.
Soludbrud
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Solstorm er en samlende betegnelse for en række energiudladninger, der bliver udsendt fra Solens overflade; disse udladninger ses fx i form af en solfakkel eller et koronamasseudbrud.

Faktaboks

Også kendt som

soludbrud

Hvis en sådan energiudladning rammer Jorden, opstår der forstyrrelser i Jordens magnetfelt, og der opstår nordlys og sydlys.

Meget kraftige energiudladninger kan medføre skader på bl.a. elektriske kredsløb, radiokommunikation, GPS-systemer og satellitter.

Den største observerede solstorm fandt sted i 1859; den blev beskrevet af den engelske astronom Richard Carrington som led i hans arbejde med at observere solpletter.

Solstorm og magnetfeltlinjer

Solstorme opstår, når Solens overflade udløser opsparet energi. Magnetfeltlinjer, der udgår fra og returnerer til Solens overflade, kan oplagre store mængder magnetisk energi.

Rotationshastigheden for soloverfladen varierer med breddegraden. Overfladen roterer hurtigere ved Solens ækvator end ved polerne. Dermed kan magnetfelter blive strakt og til sidst brydes.

Når magnetfeltlinjerne brydes, udløses den opsparede energi. Det giver anledning til solstorm i form af enten en solfakkel, et koronamasseudbrud eller en kombination af begge.

Solvind og solpletter

Solstorme kommer oveni den konstante strøm af stråling og partikelstrøm, der udgår fra Solen og som kaldes solvinden. Antallet af udbrud er korreleret til antallet af solpletter og følger en 11-årig cyklus.

Store magnetfeltbuer kan guide lysende plasma; disse plasmabuer kaldes protuberanser.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig