En vagabond er en hjemløs, omstrejfer eller landstryger. De få egentlige vagabonder, der findes i moderne velfærdssamfund, er som oftest personer, der selv har valgt deres livsform, fordi de ikke ønsker eller magter at leve efter de normer, som hører til et normalt, fastboende liv.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer via fransk fra latin vagabundus, som er en afledning af verbet vagari 'strejfe, vandre omkring'.

Vagabonder i Danmark

De danske vagabonder udgør en farverig subkultur med et stærkt indbyrdes sammenhold, og medierne og den øvrige omverden omfatter gerne disse "farende svende" eller "landevejsriddere" med velvillig nysgerrighed og en god portion tilbøjelighed til at romantisere disse "frie fugles" tilværelse.

Ordet vagabond anvendes ikke i dag i relation til social forsorg. Men der kan være elementer heraf, for hvad der i dag betegnes som hjemløse, om end det ikke gælder for alle hjemløse. En vanskelighed i forhold til social forsorg kan være modtagelse af sociale ydelser.

Vagabondens symbolik

Vagabonden symboliserer – fx i litteratur, teater og folkeminder – dels frihed, ubundethed og antiborgerlige fremfærd, dels fremmedhed, forhutlethed, fattigdom og omflakken. Livsformen både lokker og skræmmer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig