Yaghnobi er et østiransk sprog, der tales af ca. 12.000 mennesker (2004) i det vestlige Tadsjikistan. Det betegnes ofte som en moderne fortsættelse af det middelalderlige kultursprog sogdisk.

Faktaboks

Også kendt som

Yaγnōbī og yaγā̊nbī. I translitteration af russisk også jagnobi.

Yaghnobi stammer fra Yaghnob-dalen i det svært fremkommelige nordvestlige Tadsjikistan, hvor det tales i to hoveddialekter, en vestlig og en østlig, men i dag findes der som følge af sovjetiske forflytninger også mange talere i byerne, især i hovedstaden Dusjanbe.

Opdagelse og forholdet til sogdisk

Yaghnobi blev første gang beskrevet af russiske opdagelsesrejsende i 1870, og det vakte stor opsigt i sprogvidenskabelige og iranske filologiske kredse. Ikke bare var det et hidtil ukendt sprog, men det havde tilsyneladende også tættere forbindelser til ossetisk, der bliver talt i Kaukasus på den anden side af Det kaspiske Hav, end til pamirsprogene i det østlige Tadsjikistan.

Da man i 1904 opdagede rester af sproget sogdisk, blev det hurtigt slået fast, at yaghnobi måtte være dette sprogs efterfølger. Nyere forskning sår imidlertid tvivl om dette forhold: Selvom sogdisk og yaghnobi deler påfaldende meget af deres ordforråd, bevarer yaghnobi flere grammatiske træk, der allerede var gået tabt i sogdisk. Derfor kan yaghnobi ikke være den direkte efterfølger af nogen overleveret sogdisk dialekt. På den anden side deler sogdisk også træk med en række pamirsprog, især shughni.

Lydlige forhold

Yaghnobi har seks forskellige vokaler: /a e o i ʏ u/, hvoraf to har fonemisk længde: /ī ū/. /ʏ/ er opstået af ældre ū, fx når det havde tryk. Lyden udtales forskelligt af forskellige talere, og nogle har den slet ikke.

Konsonantsystemet indeholder labialerne /p b f β v w/, dentalerne /t d/, velarerne og uvularerne /k g q x γ xʷ/, sibilanterne /s z š ž/, affrikaterne /č ǰ/, likviderne /r l/, nasalerne /m n/, approksimanten /j/ og (epi)glottalerne /h ħ ʕ/. En del af disse forekommer stort set kun i låneord: /b d q ǰ l h ħ ʕ/.

Lydhistorie

Yaghnobi deler en del træk med de andre østiranske sprog. Af lydlige østiranske træk kan fx nævnes, at de oprindelige lukkelyde *b og *g er blevet til frikativerne [v] og [γ]. Til gengæld er uriransk *d og * [tj] modsat mange andre østiranske sprog ikke blevet til [ð] og [ts]; det er dog uvist, om disse lyde er blevet bevaret direkte fra uriransk, eller om de har udviklet sig tilbage til udgangspunktet på et senere tidspunkt:

  • vant-/vand- 'at binde' < *band-; avestisk band- (ossetisk bæddyn, sogdisk /β/ i βrʾt /βrāt/ 'bror')
  • das 'ti' < *dasa-; avestisk dasā̆ (ossetisk dæs, sogdisk δs(ʾ) /δas(a)/)
  • γar 'et bjerg' < *gari-; avestisk gairi- (sogdisk γr- /γar/; ossetisk q/γ i qarm/γarm 'varm' < *garma-, avestisk garəma-)

De ustemte konsonantgrupper *xt og *ft, der oftest bliver halvt eller helt stemte i de østiranske sprog, er stadig ustemte i yaghnobi. Gruppen *ft stemmes dog til vd i de østlige dialekter, der generelt er mere innovative:

  • uxta 'gik ud' (sogdisk /γt/ i δ(w)γt(ʾ) /δuγtā/ og ossetisk /γd/ i dyγd < *duxtar- 'datter')
  • aft (vestlig), avd (østlig) 'syv' < *hafta-; avestisk hapta- (ossetisk avd, sogdisk ʾβtʾ /aβta/)
  • ufta 'søvn' < *xu̯afta-; jf avestisk xvafna- < *xu̯afna-.

Uriansk *θ optræder som t i de vestlige dialekter af yaghnobi og som s i de østlige, hvilket tyder på, at lyden var bevaret som *θ temmelig længe:

  • met (vestlig), mes (østlig) 'en dag' (sogdisk myθ /mēθ/)
  • tiray (vestlig), siray (østlig) 'tre'; avestisk θraii- (sogdisk šy /šē/, ossetisk ærtæ)

Bøjningssystemet

Yaghnobi har ikke grammatisk køn, men har to kasus: en nominativ (eller casus rectus) og en oblik. Flertal dannes med morfemet -t-. Sproget har agglutinerende træk, sådan at kasusendelserne er de samme i singularis og pluralis, hvor de sættes på pluralismarkøren:

  • nominativ singularis: -
  • oblik singularis: -i (eller -y efter en vokal)
  • nominativ pluralis: -t (eller -ot i ord, der ender på -a)
  • oblik pluralis: -t-i (eller eller -ot-i i ord, der ender på -a)

Verbet bøjes i person og tal og har også agglutinerende træk.

Yaghnobi som skriftsprog og sprogets stilling i Tadsjikistan

Yaghnobi havde ikke noget skriftsprog, da det første gang blev optegnet af udefrakommende. Selv de tidligste opdagelsesrejsende beskrev, at talerne af yaghnobi også beherskede tadsjikisk, russisk eller i mindre grad usbekisk.

Efter Oktoberrevolutionen i 1917 vandt russisk indpas som andetsprog, men det er gradvist blevet erstattet af tadsjikisk efter Tadsjikistans uafhængighed i 1991. Fra 2009 anerkendes yaghnobi som et mindretalssprog i Tadsjikistan. Det bruges i dag i grundskolen, hvor det bliver skrevet med det skrives med det tadsjikiske (kyrilliske) alfabet, der ikke markerer længde på alle langvokaler eller trykkets placering.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig