Tangers gamle bydel, medinaen, er relativt lille og ligger stejlt ned mod havet, omgivet af en bymur fra 1400-tallet. Den domineres af kasbaen, som ligger højt i det nordvestlige hjørne sammen med sultanens palads, der i dag fungerer som museum. Pladsen Grand Socco er byens centrum og stedet, hvor medinaen møder de nye kvarterer, der herfra breder sig mod vest og syd.
Byens historie går tilbage til 500-tallet f.v.t., da den blev grundlagt som fønikisk handelskoloni; senere blev den overtaget af karthaginienserne. Under kejser Claudius i år 42 blev byen under navnet Tingis hovedstad i den nyetablerede provins Mauretania Tingitana. I ca. 430 blev Tingis hærget af vandalerne, men blev i 500-tallet under Justinian 1. en del af Det Byzantinske Rige.
Fra begyndelsen af 700-tallet til 1471 var Tanger underlagt forskellige muslimske dynastier. Derefter var byen først i spansk og portugisisk besiddelse, siden i engelsk for i begyndelsen af 1680'erne atter at komme under muslimsk kontrol. Da Marokko i 1912 blev underlagt spansk og fransk kontrol, fik Tanger speciel status og blev i 1923 en international zone, styret af en internationalt sammensat kommission. I 1956 blev Tanger indlemmet i det selvstændige Marokko.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.