Reconstruction

Plancen *The Fifteenth Amendment* viser en nation, hvor afroamerikanere har opnået fulde borgerrettigheder, herunder retten til frihed, til at modtage undervisning, til at stemme, til at engagere sig i politik og til at indgå ægteskab.

"America on Stone" Lithography Collection

Af Harry T. Peters, 1870 /National Museum of American History.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Reconstruction er en amerikansk betegnelse for årene 1865-1877, som på dansk kaldes rekonstruktionsperioden eller rekonstruktionstiden. I denne periode skulle USA genopbygges efter Den Amerikanske Borgerkrig mellem Nordstaterne og Sydstaterne.

Faktaboks

Etymologi: Reconstruction betyder 'genopbygning' på engelsk.

Tidsperioden går fra afslutningen af krigen i 1865 til 1877 da de sidste tropper fra Unionen blev trukket ud af Sydstaterne.

I disse år vedtog Kongressen de 13., 14. og 15. forfatningstilføjelser. Den første afskaffede slaveriet (1865), den næste sikrede afro-amerikanernes fulde borgerrettigheder (1868) og den sidste sikrede stemmeret til tidligere slavegjorte (1870).

Formålet med Reconstruction

Allerede under Den Amerikanske Borgerkrig i 1863, lavede præsident Abraham Lincoln en plan for hvordan de rebelske Sydstater kunne genintegreres i den amerikanske union efter krigen.

Reconstruction havde tre formål. For det første skulle nationen, især Sydstaterne, genopbygges efter de omfattende skader som krigen havde efterladt på landbrug og infrastruktur.

For det andet, skulle De Konfødererede Stater nedlægges og Sydstaterne genoptages i Unionen.

For det tredje, skulle de næsten fire millioner tidligere slaver nu være amerikanske borgere og have samme rettigheder og muligheder som andre amerikanere.

Presidential reconstruction, 1865-1867

De første to år efter borgerkrigen kaldes presidential reconstruction (eller den præsidentledede rekonstruktion), da processen primært blev drevet af præsident Andrew Johnson, som havde overtaget embedet efter Abraham Lincoln blev myrdet få dage efter krigens afslutning i april 1865.

Præsident Johnson var venligt stillet over for de tidligere ledere af De Konfødererede Stater og delte deres racistiske holdninger. Med undtagelse af toppen af Konføderationen, benådede Johnson de fleste sydstatsledere og undlod at gribe ind da sydstaterne øjeblikkeligt efter krigens afslutning vedtog racistisk lovgiving, kendt som black codes.

Fortsat undertrykkelse af tidligere slaver

På trods af vedtagelse af den 13. forfatningstilføjelse – som afskaffede slaveriet i alle amerikanske stater i december 1865 – var der stadig lang vej til frihed og lighed for de frigivne slaver.

I flere sydstaterne blev der i 1865 og 1866 vedtaget black codes som fastholdt de hvides magt. Disse love forbød afroamerikanere at stemme, sidde i juryer, vidne imod hvide, eje våben og købe ejendom.

Kamp mellem Johnson og Kongressen

Da repræsentanter fra sydstaterne dukkede op i Kongressen i slutningen af 1865 for at deltage i sessionerne, nægtede nordstaternes repræsentanter at lukke dem ind, og de vedtog love, der skulle tvinge sydstaterne til at beskytte de tidligere slavers rettigheder

Selvom både Det Hvide Hus og Kongressen var styret af Det Republikanske Parti var der stor intern utilfredshed med Johnsons eftergivende tilgang til sydstaterne. Johnson modsatte sig både den 13. forfatningstilføjelse og oprettelsen af Freedmen's Bureau, som skulle yde social støtte til befriede slaver og sælge dem land.

Rigsretssagen mod Johnson

Republikanernes frustration over Johnsons støtte til sydstaternes politik kulminerede i februar 1868, da præsidenten – som den første i historien – blev stillet for en rigsretssag. Teknisk set var Johnson under anklage for at bryde reglerne for fyring/udskiftning af en minister, da han fyrede krigsminister Edwin M. Stanton, som var kritisk over for Johnsons reconstruction. Repræsentanternes Hus frikendte Johnson i sagen, dog kun med én stemme fra de påkrævede to-tredjedels flertal.

Den radikale rekonstruktionsperiode, 1867-1877

Den anden periode – kaldet radical reconstruction – var domineret af de dele af Det Republikanske Parti, som ønskede at reformere sydstaterne før de kunne genoptages i Unionen. I disse år blev de 14. og 15. forfatningstilføjelser vedtaget, der skulle sikre sorte amerikaneres lige rettigheder og stemmeret.

10 af de 11 sydstater (Tennessee var undtaget) blev sat under militæradministration og reelt besat af Union. Fordelt på fem zoner, skulle den amerikanske hær sikre at Kongressens love blev fulgt og sortes rettigheder respekteret. Staterne skulle desuden ratificere den 14. forfatningstilføjelse for at opnå genoptagelse i Unionen; Tennessee havde allerede ratificeret denne. Desuden måtte tidligere ledere af Konføderationen ikke bestride offentligt embede. Målet var at afskaffe sydstaternes aristokrati, som havde haft slaveriet som grundlag.

I 1870 var alle sydstater blevet genoptaget i Unionen.

Den radikale rekonstruktionblev svækket i 1874, da Det Demokratiske Parti, som repræsenterede sydstaternes interesser, fik flertal i Kongressen.

Et højdepunkt i afro-amerikansk historie

Den radikale rekonstruktionsperiode førte til en bølge af afro-amerikanske politikere, der nu for første gang kunne stille op til offentligt embede. Ikke blot grundlagde tidligere slaver deres egne skoler, kirker og civile organisationer, men spillede også en stor rolle i Det Republikanske Parti i sydstaterne. Mange blev valgt til delstaternes egne lovgivende forsamling. 15 blev valgt til Repræsentanternes Hus og to til Senatet, Hiram Revels og den tidligere slave Blanche K. Bruce.

Modreaktion i sydstaterne

Unionens militære besættelse af sydstaterne medførte stor vrede og bitterhed blandt hvide indbyggere. Carpetbagger var et nedsættende udtryk for en beboere i Nordstaterne, som tog til syden for at tjene formuer på genopbygningen.

Scalawags var endnu et nedsættende udtryk, om lokale hvide i Sydstaterne som ikke blot havde støttet Nordstaterne i krigen, men nu også under rekonstruktionstiden.

En af de mest markante reaktioner mod rekonstruktionstiden var grundlæggelsen af Ku Klux Klan, der skulle genindføre det racistiske, hvide overherredømme. De udførte terrorhandlinger, herunder lynchninger på både tidligere slaver og deres hvide støtter.

Valget i 1876 fører til rekonstruktionstidens afslutning

Ved præsidentvalget i 1876 var republikanernes Rutherford B. Hayes oppe imod demokraten Samuel Tilden. Der manglede både en klar vinder i valgmandskollegiet, og der var samtidig mistanke om valgsvindel i flere stater. En kommission gav valgsejren til Hayes efter et kompromis var blevet indgået mellem de to partier. Republikanerne fik Det Hvide Hus til gengæld for at Unionens tropper skulle forlade sydstaterne og at den føderale regering ikke længere ville blande sig i interne anliggender i den tidligere Konføderation.

Således blev de sidste tropper trukket tilbage i 1877. Dette var en katastrofe for den sorte befolkning i Sydstaterne. Sydstaterne indfødte Jim Crow-lovene, som skabte et raceadskilt samfund, hvori afro-amerikanerne blev nægtet deres forfatningssikrede rettigheder. Dette system blev fastholdt indtil 1960'erne.

Rettigheder genetableres

Grundideen bag Jim Crow (at racerne skulle leve adskilt) blev afvist ved USA's Højesteret i 1954 med dommen Brown v Board of Education. Det var med til at mobilisere Borgerrettighedsbevægelsen, ledet af Martin Luther King. Denne genetablering af rettigheder kaldes ofte the second reconstruction eller den anden rekonstruktion.

Først med præsident Lyndon B. Johnsons borgerretslovgivning 1964-1965 fik de sorte i Syden igen deres forfatningssikrede rettigheder.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for USA ca. 1770-1920

Anne Mørk

ph.d.