Image
Sædvanligvis illustreres hydrogenbindinger med prikker. Vand (H2O) kan danne hydrogenbindinger (1).

En hydrogenbinding er en form for kemisk binding, der optræder i molekyler af typen A−H, hvor A er et elektrontiltrækkende atom og H et hydrogenatom. Molekylet udgør en såkaldt dipol, hvor A er den negative og H den positive pol. Det polariserede hydrogenatom bindes til et andet atom eller gruppe af atomer, B, som er negativt polariseret. Hydrogenatomet danner således en binding eller bro, som binder to eller flere molekyler sammen, hvilket også kaldes association. Med enkelte undtagelser dannes hydrogenbindingen kun, når A hhv. B er oxygen, nitrogen eller fluor.

Faktaboks

Også kendt som

brintbinding

Effekt af hydrogenbindinger

Hydrogenbindingen har almindeligvis en styrke på ca. 15-40 kJ/mol og er stærkere end andre dipol-dipol-bindinger. Bindingen har udpræget effekt på de stoffer, hvori den optræder, især med hensyn til smeltepunkt, kogepunkt og krystallinske egenskaber. Vands kogepunkt er således langt højere end forventet ud fra rene molekylvægtsbetragtninger.

Hydrogenbindinger i biologi

Hydrogenbindingen findes i mange komplekse strukturer af biologisk betydning og er medbestemmende for den tredimensionale struktur af fx proteiner og DNA.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig