En prior er i den katolske kirke betegnelsen for en foresat i et kloster hos både monastiske og augustinske ordener samt i tiggermunkeordener. Det kvindelige modstykke hedder en priorinde.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer fra latin prior 'den første (af to)'.

Inden for nogle ordener, fx hos benediktinerne, ledes større klostre, abbedier, af en abbed, som har en prior som sin stedfortræder. Hos andre ordener uden for benediktinsk inspiration, er prioren den øverste foresatte i et kloster, fx hos karteusere og dominikanere. Det er således det enkelte klosters ordenstilhørsforhold, der bestemmer, om en prior er den øverste eller næstøverste foresatte i klostret.

I karteuserordenen er prioren for moderklostret La Grande Chartreuse i kraft af sit embede leder af hele karteuserordenen. Dette er usædvanligt. I andre ordener har den overordnede leder en anden titel end netop prior.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig