Egypten i oldtiden - sprog - Læs om sprogene

Det egyptiske sprogs historie

I sin 5000-årige historie har sproget og anvendelsen af det undergået mange forandringer. Det inddeles traditionelt i følgende fem stadier:

Gammelegyptisk
Middelegyptisk
Nyegyptisk
Demotisk
Koptisk

Gammelegyptisk

Pyramideteksterne er navnet på en samling af rituelle og magiske tekster, der blev anvendt under kultdyrkelsen af den døde konge. De er skrevet på gammelegyptisk og står optegnet i gravkamre og på sarkofager, der var udfærdiget for konger og dronninger fra slutningen det 5. dynasti til og med det 8. dynasti (ca. 2400-2100 f.v.t.); de bliver regnet for at være verdenshistoriens ældste religiøse tekster.

Kalkstensblok med pyramidetekster fra det 6. dynasti i The Petrie Museum of Egyptian Archaeology, UCL (inv. 14540).

Af Osama Shukir Muhammed Amin FRCP (Glasg)/The Petrie Museum of Egyptian Archaeology, UCL.

Licens: CC BY SA 4.0

Gammelegyptisk er betegnelsen for skriftsproget, der blev anvendt i Egypten fra ca. 2700-2100 f.v.t. Verdens ældste religiøse tekster, Pyramideteksterne, er blandt andet affattet på dette sprog. Derudover indbefatter det mestendels officielle eller generiske tekster, såsom offerformularer og gravindskrifter; sidstnævnte består til tider af gravejerens idealiserede biografi.

På papyrus er dog bevaret nogle breve og administrative dokumenter på gammelegyptisk, såsom regnskaber og inventarlister fra kongernes kulttempler fra det 5. og 6. dynasti (ca. 2450-2130 f.v.t.), samt logbøger fra en skibskaptajn, der var ansvarlig for transporten af hvide kalksten fra et stenbrud i Tura til Cheopspyramiden. Logbøgerne, som blev fundet i 2013 i en hule i Wadi al-Jarf ved Rødehavet, daterer sig til de sidste faser af pyramidebyggeriet, dvs. ca. 2560 f.v.t., og er de ældste beskrevne papyrusdokumenter, som er overleveret fra oldtidens Egypten.

Middelegyptisk

Middelegyptisk kalder man skriftsproget, som blev anvendt i det Mellemste og tidlige Nye Rige (ca. 2000-1350 f.v.t.). Den ældste egyptiske litteratur er skrevet på middelegyptisk, heriblandt fortællingen om Sinuhe. Derudover finder man på middelegyptisk snart sagt enhver teksttype, kendt fra oldtidens Egypten; fx kongeindskrifter, religiøse, magiske og videnskabelige tekster, samt breve, regnskaber og juridiske dokumenter.

Senere tiders egyptere betragtede dette sprogtrin som det klassiske, og det blev da også anvendt på indskrifter og i religiøse tekster i de næste 1500 år, selvom det ikke længere afspejlede talesproget i Egypten. Også videnskabelige og i mindre grad litterære tekster blev til stadighed skrevet på middelegyptisk. Sprogets status kan således minde lidt om den, som latinen indtil fornyeligt havde inden for de europæiske sprogområder.

Gammel- og middelegyptisk ligger tæt op ad hinanden, og er begge karakteriserede ved en såkaldt syntetisk grammatisk struktur, dvs. en sætningsstruktur, hvor enkelte lingvistiske elementer tjener flere forskellige grammatiske funktioner.

Nyegyptisk

Nyegyptisk er kendt fra store mængder af breve, administrative tekster og andre dokumenter fra slutningen af det Nye Rige og frem til begyndelsen af Sentiden (ca. 1350-700 f.v.t.). Det blev også brugt i fortællinger og andre litterære kompositioner, fx kongeindskrifter, hvor det dog typisk er iblandet middelegyptisk. Diverse semitiske fremmedord optræder for første gang på dette sprogtrin.

Nyegyptisk adskiller sig fra tidligere tiders egyptisk ved at være mere analytisk i sin grammatiske struktur, dvs. en sætningsstruktur, hvor enkelte lingvistiske elementer hver især tjener forskellige grammatiske funktioner; en udvikling i sproget, der bliver mere og mere udtalt på demotisk og koptisk.

Demotisk

Betegnelsen 'demotisk' bliver løst anvendt om det sprogtrin, som de fleste tekster med en meget kursiveret form af hieroglyffer, der også bliver kaldt demotisk, blev skrevet på. Både sproget og skriften er kendt fra 600-tallet f.v.t. og blev i begyndelsen udelukkende anvendt i breve, administrative tekster og juridiske dokumenter.

Med tiden blev dog blandt andet fortællinger, religiøse tekster og videnskabelige traktater også affattet på demotisk. Desuden blev demotisk i den græsk-romerske periode til tider tilføjet som oversættelse af græske indskrifter og/eller hieroglyfindskrifter, fx på Rosettestenen. Den yngste demotiske indskrift er en graffiti på templet i Dendera, der daterer sig til den 11. december 452 e.v.t.

Koptisk

Koptisk er navnet på den sidste fase af det egyptiske sprog, som vandt almen udbredelse i takt med, at Egypten blev kristent fra ca. 300-tallet og frem. Efter Egypten blev erobret af araberne i 642 e.v.t blev koptisk gradvist erstattet af arabisk, og det døde ud som talesprog i løbet af 1500-tallet.

Koptisk bliver skrevet med det græske alfabet og syv særlige tegn, som i sidste ende er afledt af hieroglyfskriften og angiver lyde, som ikke findes på græsk. Koptisk har en særlig betydning for egyptisk filologi, da det er det eneste sprogtrin, hvorpå vokalerne regelmæssigt er skrevet ud. Ordforrådet adskiller sig dog betydeligt fra de tidligere sprogtrin og indbefatter mange græske låneord. Desuden er ordstillingen mere græsk end egyptisk.

De første forsøg på at transskribere de gamle egyptiske skriftsystemer (hieroglyffer, hieratisk, demotisk) til græsk daterer sig til det første århundrede e.v.t., altså før Egypten blev kristent. Skriftsproget, hvorpå disse tekster – fortrinsvis magiske formularer og horoskoper – er affattet, bliver betegnet gammelkoptisk.

Man skelner mellem adskillige koptiske dialekter, hvoraf de to vigtigste er sahidisk og bohairisk. Sahidisk, som meget af den klassiske koptiske litteratur er skrevet i, fx Shenute af Atripes værker, var dialekten i Øvre Egypten. Bohairisk var dialekten i Nedre Egypten, der i 1100-tallet blev den koptisk-ortodokse kirkes officielle sprog, da patriarkatet blev flyttet fra Alexandria til Cairo.

Lydsystemet på egyptisk

Allerede i midten af 2000-tallet f.v.t. havde hieroglyfskriften frembragt 24 tegn med kun én fonetisk værdi, der ofte bliver omtalt som det egyptiske alfabet, selvom kun et fåtal af ord, fx ḏd 'at sige' og *ḥnʽ* 'sammen med', er skrevet udelukkende med dem. Normalt blev et ord skrevet med kombination af tegn, der indeholder en, to eller tre konsonanter, samt såkaldte determinativer – dvs. billed- eller begrebstegn, der ikke har nogen lydværdi, men tjener til at tydeliggøre ordenes betydningsindhold; jf. artiklerne om skrift i oldtidens Egypten og hieroglyffer.

Det egyptiske alfabet

Af Thomas Christiansen.

Licens: CC BY SA 3.0

I lighed med semitiske skriftsystemer, der anvender en abajd eller konsonantalfabet (fx hebraisk og arabisk), angiver hieroglyfskriften og de deraf afledte kursivskrifter (hieratisk og demotisk) kun konsonanterne, mens vokaliseringen må underforstås.

Da egyptisk har været uddødt i en lang periode, har man kun en yderst begrænset viden om, hvilke vokaler de egyptiske ord bestod af før koptisk. Derfor bliver kun ordenes konsonantstruktur angivet, når man gengiver egyptisk i translitteration, dvs. omskriver egyptisk til det latinske alfabet. Egyptisk indeholder desuden en række konsonanter, som ikke findes i det latinske alfabet, hvorfor man bruger særlige lydskriftstegn til at betegne disse.

Konsonantlydende i egyptisk, som de angives i det gængse translitterationssystem (kendt som The Leiden Unified Transliteration/Transcription), og i den rækkefølge, de optræder i ordbøger, er sammenfattet i følgende tabel:

	Lydværdi	Bemærkninger
ꝫ	modsvarer det danske stød.	svarer til hebraisk א (’aleph) og arabisk أ (’alif hamzatum).
ỉ	halvvokal, der udtales som i eller j.	svarer til hebraisk י (yōdh); arabisk ي (yā).
y	y
ʽ	en guttural lyd, der minder lidt om det dansk r.	svarer til hebraisk ע (ʽayin); arabisk ع (ʽain).
w	halvvokal, der udtales som u eller engelsk w.
b	b
p	p
f	f
m	m
n	n	svarer til hebraisk נ (nūn), men også hebraisk ל (lāmedh).
r	r	svarer til hebraisk ר (rēsh); mere sjældent til hebraisk ל (lāmedh).
h	h	svarer til hebraisk ה (hē); arabisk ه (hā).
ḥ	emfatisk h	svarer til arabisk ح (ḥā).
ḫ	udtales som ch i skotsk loch.	svarer til arabisk خ (hā)
ħ	udtales formentlig som ch i tysk ich.
s	s
š	udtales som sj i dansk sjæl.
q	udtales nærmest som k i dansk kravle.	svarer til hebraisk ק (qōph); arabisk ق (ḳāf).
k	k	svarer til hebraisk כ (kaph); arabisk ك (kāf).
g	hårdt g
t	t
ṯ	udtales som tj i dansk tjørn.
d	d
ḏ	udtales som dj i dansk djævel.

Fordi kun ordenes konsonantstruktur bliver angivet i translitterationen af egyptisk, indsætter man lyden e mellem konsonanterne, når man vil tale om ordene; på nær ved ꝫ, ỉ, ʽ og w, som bliver udtalt henholdsvis a, i, a, og u. Fx er den egyptiske titel på Dødebogen i translitteration prt m hrw ('At gå frem om dagen'), hvilket bliver udtalt: *peret em heru – asterisk bliver brugt til at markere, at udtalen udelukkende er konventionel og ikke gengiver, hvordan ordene har været vokaliseret i oldtidens Egypten.

Det egyptiske sprogs slægtskaber og karakteristika

Det er karakteristisk for egyptisk og de semitiske sprog, at ordenes betydning er bundet til og afledt af en given rækkefølge af tre konsonanter, kaldet en rod. På billedet er der angivet forskellige skrivemåder af roden ḥ*-t-r*, samt hvad de betyder. Ordene er ikke opført i den rækkefølge, som de optræder i egyptiske ordbøger, men i artiklens brødtekst.

Betydninger af roden ḥ-t-r på egyptisk

Af Thomas Christiansen.

Licens: CC BY SA 3.0

Visse træk ved egyptisk gør det sandsynligt at antage, at det i en fjern fortid kan have tilhørt en sprogæt, hvorfra også de semitiske (hebraisk, arabisk, aramæisk, osv.) og visse afroasiatiske (især kushitisk og berberisk) sprog er udgået. Hvor det er svært nøjagtigt at bestemme, hvorledes egyptisk er relateret til de afroasiatiske sprog, da man ikke har samtidige skriftlige kilder fra Nord- og Østafrika, er dets forhold til de semitiske sprog rimeligt godt belyst.

Det er således karakteristisk for de semitiske sprog og for egyptisk, at ordenes betydning er bundet til og afledt af en given rækkefølge af tre konsonanter, kaldet en rod. Alle ord med samme rod, dvs. med samme rækkefølge af tre konsonanter, vil have denne grundbetydning tilfælles.

Tager man fx roden ḥ-t-r, så finder man her en række ord med betydninger som 'tvilling', 'skat’, 'løn', 'nødvendighed' og 'hest'. Tilsyneladende er der ingen sammenhæng mellem disse ord, men føjer man dertil ordet 'åg', så nærmer vi os en grundbetydning af roden ḥ-t-r: Det, der fx er en byrdefuld nødvendighed, tvang, skat eller åg for den ene, kan være løn for en anden; heste blev i oldtidens Egypten oprindelig kun brugt parvis som trækdyr og kaldtes derfor et 'forspand', som senere blev betegnelsen for den enkelte hest, 'den, som hører til åget'.

Desuden finder man berøringsflader mellem egyptisk og de semitiske sprog i vokabulariet, fx egyptisk ḥsb 'tælle' → arabisk hasaba; egyptisk ỉnk 'jeg' → hebræisk ’ānōkī; egyptisk ḫmnw 'otte' → hebræisk shemōneh. Sådanne forbindelser er dog ofte svære at gennemskue på grund af metateser og sælsomme konsonantændringer, fx egyptisk sḏm 'høre' → arabisk sami'a; egyptisk ỉb 'hjerte' → arabisk lubbu; egyptisk snb 'at være sund' → arabisk salima.

Det egyptiske sprogs egenart

Selvom også enkelte grammatiske lighedspunkter kunne tale for en mulig fælles oprindelse for egyptisk, de semitiske og visse afroasiatiske sprog, så har egyptisk dog en fundamentalt anden struktur, og man foretrækker derfor at betragte sproget som enestående. Det mest slående træk ved egyptisk er ifølge den såkaldte standardteori, som blev formuleret af Hans Jacob Polotsky, sprogets ikke-verbale karakter.

Egyptisk har fire ordklasser, substantiver, adjektiver, adverbier og verber. Hertil svarer fire forskellige sætningskonstruktioner, alt afhængig af hvad man vil udtrykke. Hvis man om personen A vil sige, at han er en mand, at han er stor, eller at han er hjemme, så anvender egyptisk tre forskellige sætningskonstruktioner. Ingen af dem indeholder udsagnsordet ’er’, da der ikke findes noget ord for 'at være' eller 'at blive'. Man anvender derimod sætninger med henholdsvis substantivisk, adjektivisk eller adverbielt prædikativ.

Vil man i stedet sige om personen A, at han foretager sig noget, at han handler, så kan man ikke slet og ret bruge verbet som verbal, dvs. fremsætte et simpelt verbalt udsagn som fx 'han hører'. Når et udsagn udtrykker en verbalhandling, overføres verbet til en anden ordklasse. I stedet for at sige 'han hører' siger man 'hans høren' eller specifikt 'den omstændighed, at han hører'. Man bruger altså en substantivisk form af verbet. På samme måde overføres et verbum til et adjektiv eller et adverbium, hvis man vil sige 'som han hører' eller 'når han hører'.

Hvor de indoeuropæiske sprog sætter ord som 'når', 'som' og 'at' foran udsagnsordet, transformerer egyptisk den oprindelige verbalform til en substantivisk, adjektivisk eller adverbiel verbalform. Verberne optræder derfor kun i meget begrænset omfang i egentlige verbale konstruktioner, fx imperativ og visse negative sætninger. Også i de senere sprogtrins mere analytiske struktur, fx i koptisk, er sprogets karakteristiske ikke-verbale karakter bevaret.

Låneord fra egyptisk

Det er forbavsende, at egyptisk nærmest ingen indflydelse havde på oldtidssprogene i middelhavsområdet, når man tager den store og langstrakte rolle, som landet spillede i civilisationens udvikling i regionen i betragtning. På moderne europæiske sprog eksisterer således kun lidt over en snes ord, hvis oprindelse med sikkerhed kan spores tilbage til egyptisk, fx:

Gummi → latin gummi → græsk kommi → egyptisk qmyt
Ibis → græsk ibis → egyptisk hby
Natron → arabisk natrūn → græsk nitron → egyptisk nṯry
Oase → græsk oasis → egyptisk wḥꝫt
Sæk → latin saccus → græsk sakkos → egyptisk sꝫq

'Egypten' kommer også via græsk aigyptios af egyptisk ḥwt-kꝫ-ptḥ (*hut-ka-Pteh), der bogstavelig talt betyder 'Templet-(for)-Ptahs-ka'. Fordi Ptah var hovedguden i Memphis, hvor Egyptens hovedstad i det meste af oldtiden var placeret, anvendte egypterne til tider denne betegnelse for byen; dog aldrig som grækerne som navnet på hele landet. Af aigyptios kommer arabisk (al)-quibti, hvoraf 'kopter' er afledt.

Egypten i oldtiden - sprog

Det egyptiske sprogs historie

Gammelegyptisk

Middelegyptisk

Nyegyptisk

Demotisk

Koptisk

Lydsystemet på egyptisk

Det egyptiske sprogs slægtskaber og karakteristika

Det egyptiske sprogs egenart

Låneord fra egyptisk

Læs mere i Lex

Kommentarer

Fagansvarlig for Sprog, skrift og verdensforståelse i oldtidens Egypten

Det sker

Irans historie fra 1978

Snefygning

David Bowie

Seneste ændringer på Lex