Facebook

Efter Facebook blev tilgængeligt for offentligheden i 2006, blev det hurtigt populært i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik har 84 % af danskere mellem 16-74 år en profil på Facebook. Brugen af Facebook er ifølge DR Medieforskning 2023 for første gang i markant fald, samtidig med at der ses en klar tendens til, at det er de ældre brugere, der fortsat anvender platformen, mens de yngre brugere har fundet andre platforme som fx Instagram, Snapchat og TikTok. Facebooks beskedtjeneste Messenger bliver imidlertid brugt af mange, også yngre brugere.

Facebook har siden sin begyndelse gjort brugernes sociale netværk synlige for andre brugere. Dvs. at socialiteten på Facebook blev synliggjort, først gennem værktøjet Friendwheel, en visualisering af en brugers netværk i form af et interaktivt diagram, som synliggjorde forbindelserne mellem ens venner, og senere gennem muligheden for at browse venners vennelister. Tiltag som dette gjorde det lettere at se sociale strukturer og overlappende vennegrupper.

Derudover gør Facebook det muligt at se og udforske venners vennelister (hvis brugeren ikke har valgt at skjule dette i sine privatindstillinger), hvilket giver indsigt i sociale cirkler og relationer. Disse funktioner fremmer en synligheden af sociale netværk og interaktioner og har bidraget til at styrke fornemmelsen af sammenhæng og tilhørsforhold inden for platformens digitale fællesskab.

Med årene har Facebook tilføjet en længere række privatlivsindstillinger, der har gjort det muligt for brugere at skræddersy deres profiler, så færre informationer deles offentligt. Brugere kan f.eks. vælge om information som arbejde, ægtefællestatus eller fødselsår skal deles med “venner”, “venners venner” eller “offentligt”.

Introduktionen af News Feed på Facebook i september 2006 forandrede helt grundlæggende måden brugere interagerede med platformen og dermed også med andre brugere. News Feed samlede og præsenterede opdateringer fra en brugers venner og andre ‘sider’, som brugeren følger, i en kronologisk strøm. Det gjorde det nemmere at følge med i, hvad der skete i deres sociale netværk. Før News Feed skulle brugerne besøge individuelle profiler for at se opdateringer, men med den nye funktion blev informationen centraliseret og let tilgængelig.

News Feedet gav indtryk af, at Facebook var mere dynamisk og levende, da brugerne straks kunne se, hvad deres venner delte, fra statusopdateringer og billeder til links og begivenheder – men det gav samtidig også brugerne mindre kontrol over deres indhold.

Introduktionen af News Feed skete ikke uden kritik. Mange brugere udtrykte bekymring over privatlivets fred og følte, at deres aktiviteter blev for synlige. Facebook reagerede hurtigt på feedbacken ved at implementere privatlivsindstillinger, der gav brugerne mere kontrol over, hvad der blev delt i deres feed.

News Feed blev hurtigt en central del af brugeroplevelsen på Facebook, og denne feature inspirerede andre sociale medieplatforme til at udvikle lignende funktioner. Det har også været en drivkraft for Facebooks forretningsmodel, hvor algoritmer nu styrer hvilke opslag, der vises, og betalte annoncer integreres i strømmen af indhold.

Likefunktionen blev introduceret på Facebook i februar 2009 og har siden spillet en central rolle i, hvordan brugere interagerer med indhold på platformen. Ved at klikke på "like"-knappen kan brugere hurtigt og nemt tilkendegive, at de synes om et opslag, kommentarer, billeder eller links uden at skulle skrive en kommentar. Denne funktion har skabt en ny form for social feedback, hvor antallet af likes kan indikere popularitet og relevans. For virksomheder og marketingfolk har likefunktionen været uvurderlig. Den giver mulighed for at måle engagement og succes af opslag og kampagner, og den har gjort det muligt at analysere brugernes præferencer og adfærd.

Facebook udvidede senere denne funktion med muligheden for at tilkendegive differentierede reaktioner. ‘Reactions’ blev introduceret i 2016 og giver brugerne mulighed for at udtrykke et bredere spektrum af følelser, som "Love", "Haha", "Wow", "Sad" og "Angry" og tilføjer dermed nuancer til den oprindelige like-funktion.

Kritikken af likefunktionen har været omfattende. Selvom modtagelsen af likes er en form for social bekræftelse, så har flere kritikere refereret til en såkaldt ‘like kultur’, som forstærker bekymringer om unges selvværd og socialt pres, hvis forventede likes udebliver. Kritikernes bekymring retter sig især mod unge brugere af sociale medier, der potentielt placerer deres følelse af selvværd i antallet af likes, deres opslag modtager. Ligeledes fremhæver kritikere af like-funktionen, at den kan fremme overfladiske interaktioner. Dette kan reducere kvaliteten af sociale forbindelser og samtaler, fordi det er nemt og uforpligtende at give et like frem for at engagere sig mere indgående i en dialog. Denne kritik bliver ofte fremsat i forbindelse med en bekymring for demokratiets tilstand og den offentlige samtale.

Den differentierede like-funktion har ligeledes mødt kritik. Den består bl.a. i en bekymring omkring den algoritmiske forstærkning af negativt indhold. I den forbindelse har kritikere har påpeget, at den differentierede like-funktion kan påvirke algoritmerne, der bestemmer hvilket indhold, der vises i brugernes feeds. Negativt eller følelsesladet indhold, der modtager mange "Angry" eller "Sad"-reaktioner, kan dermed blive forstærket og skabe en mere polariseret og negativ online oplevelse. En anden del af kritikken retter sig mod den differentierede like-funktions kommercielle udnyttelse, da funktionen giver Facebook endnu flere data om brugernes følelsesmæssige reaktioner, som videre kan bruges til mere målrettet og manipulerende annoncering. Det rejser bekymringer om privatliv og udnyttelse af brugernes følelser og emotionelle engagement med indhold på platformen for kommercielle formål.

Samlet set har både like-funktionen og de differentierede 'Reactions' været genstand for kritik, der består i en bekymring for funktionernes indflydelse på brugernes mentale sundhed, kvaliteten af sociale interaktioner og etiske spørgsmål omkring dataudnyttelse og manipulation.

Facebook er i konstant udvikling og introducerer løbende nye funktioner, der tjener både sociale, kommercielle og informationsbehov. Her er nogle af de vigtigste.

• Grupper blev introduceret i 2010 og har gjort det muligt for mennesker med fælles interesser at finde hinanden og skabe fællesskaber online.

• Timeline blev introduceret i 2011 og reorganiserede brugernes profiler i en kronologisk rækkefølge af begivenheder og opslag.

• Messenger er Facebooks instant messaging-funktion, som blev introduceret som en separat app i 2011. Messenger gør det muligt for brugerne at sende beskeder, billeder, videoer og foretage opkald.

• Live video blev lanceret i 2015 og gav brugere og sider mulighed for at streame video i realtid til deres følgere.

• Markedsplads blev introduceret i 2016 og giver brugerne mulighed for at købe og sælge varer lokalt.

• Reels blev introduceret i 2022 globalt og giver brugerne mulighed for at dele korte videoer, der forsvinder efter 24 timer.

Facebook har ændret den måde, man kommunikerer på, ved at gøre det nemmere uanset afstand at finde og kontakte venner, netværk og familie samt at holde kontakten. Facebook har også spillet en central rolle i at formidle nyheder og information, hvor mange mennesker nu får deres daglige nyhedsopdateringer via platformen. Facebook har også ændret, hvordan folk organiserer begivenheder, deler minder og interagerer med deres samfund.

Facebook har fået stigende politisk betydning, især med hensyn til valg og politiske bevægelser. Platformen har gjort det muligt for politiske kampagner at nå ud til vælgere på en mere målrettet måde gennem annoncering og organisering. I Danmark, som i mange andre lande, har politikere og partier aktivt brugt Facebook til at kommunikere deres budskaber og mobilisere støtte.

Samtidig har Facebook også været en platform for politisk debat og aktivisme. Under store politiske begivenheder og kriser, som fx flygtningekrisen i 2015, har Facebook været et vigtigt forum for diskussion og mobilisering. I forbindelse med Det Arabiske Forår 2011 i Nordafrikanske lande og Mellemøsten er sociale medier blevet fremhævet som en signifikant faktor, der muliggjorde den store opstand. Særligt Facebook og Twitter, mener man, har spillet en særlig stor rolle i organiseringen af demonstrationer og mobiliseringen af folkemasserne.

Facebook har gennem årene været involveret i adskillige kontroverser. Facebook har flere gange været kritiseret for sin håndtering af brugernes private data. En af de mest kendte sager er Cambridge Analytica-skandalen i 2018, hvor det blev afsløret, at data fra millioner af brugere blev misbrugt til politiske formål. Konsulentvirksomheden Cambridge Analytica fik på ulovlig vis adgang til data fra 50 millioner Facebook-brugere. Gennem psykologisk profilering af brugerne kunne Cambridge Analytica forudsige, hvilke politiske budskaber, der ville vække genklang hos bestemte brugere. Flere forskere peger på, at netop denne indsats var med til at bestemme udfaldet af det amerikanske præsidentvalg i 2017, hvor Donald Trump blev valgt. Skandalen førte bl.a. til at Facebooks stifter og topchef, Mark Zuckerberg, blev indkaldt til høring i den amerikanske kongres og i det britiske parlament.

I 2024 blev Facebooks Mark Zuckerberg sammen med topchefer fra TikTok, SnapChat, X og Discord indkaldt til en høring i det amerikanske senat om platformenes potentielt skadelige indhold. De amerikanske senatorer afkrævede svar på, hvad platformene gjorde af tiltag for at beskytte børn online. Høringen drejede sig hovedsageligt om børns eksponering af potentielt skadeligt indhold af voldelig eller seksuel karakter, samt at platformene faciliterer grooming og mobning osv. Under høringen sagde Zuckerberg undskyld til familier, hvis børn har begået selvmord eller selvskade.

Facebook har også været kritiseret for at sprede såkaldte fake news og misinformation, hvilket har haft indflydelse på politiske valg og på diskussioner om folkesundhed, som f.eks. set under COVID-19-pandemien. For at bekæmpe fake news og misinformation har Facebook lavet en række modforanstaltninger og bl.a. ændret News feed algoritmen, blokeret annoncer, der promoverer vildledende indhold, og indført faktatjek-programmer. Til trods for disse tiltag er mængden af misinformation og fake news stadig betydelig.

Bekymringer omkring monopoldannelse og konkurrencebegrænsning har de senere år fyldt mere og mere, idet Facebook har opkøbt mange konkurrenter, herunder Instagram og WhatsApp. Trods disse bekymringer fortsætter Facebook med at være en dominerende kraft inden for sociale medie-platforme, og dens indflydelse på både individers daglige liv og samfundet som helhed er betydelig. Den vedvarende debat om Facebooks rolle og ansvar i samfundet understreger platformens komplekse og transformative natur.

• Meta
• Mark Zuckerberg