Image

Nowa Huta er med sine i dag godt 200.000 indbyggere fortsat præget af en monumental, socialistisk-realistisk arkitektur, brede boulevarder og mange grønne områder.

Nowa Huta.
Image

Etnografisk Museum, grundlagt i 1911 i en tidligere rådhusbygning, ligger i bydelen Kazimierz og rummer i dag en af Polens største og ældste etnografiske samlinger med fokus på polsk kulturarv og traditioner.

Polsk kulturarv.
Image

I 2011 åbnede Museum of Contemporary Art i et tidligere industriområde, der medvirker til at give en rå og moderne atmosfære i bygningerne.

MOCAK.

Kraków er Polens næststørste by (efter hovedstaden Warszawa) og det historiske, akademiske og kulturelle center i den sydlige del af landet. Byen har omkring 810.000 indbyggere (2025). Den er hovedstad i regionen Małopolskie og ligger ca. 250 km syd for Warszawa.

Kraków blev ikke bombet under 2. verdenskrig som andre polske byer, deriblandt Warszawa, og dens gamle bydel med middelalder- og renæssancebygninger står stadig intakt. På grund af sine mange værdifulde bygninger blev Kraków i 1978 optaget på UNESCO's Verdensarvsliste, og byens skønhed, rige kulturarv og omfattende bar- og restaurantscene har gjort byen til Polens største turistattraktion, der årligt besøges af ca. 14 mio. turister fra både ind- og udland.

Vigtig universitetsby

Kraków er en af de vigtigste universitetsbyer i Polen og rummer en række læreanstalter, bl.a. det ansete Jagiełło-universitetet (Uniwersytet Jagielloński), der blev grundlagt i 1364 og er Polens ældste universitet, en polyteknisk læreanstalt, et mineakademi (AGH University of Science and Technology), et landbrugsakademi og et paveligt teologisk akademi. Kraków er en populær studieby med ca. 130.000 studerende. Antallet af udenlandske studerende vokser i Kraków, og flere og flere kurser udbydes på engelsk, ligesom der tilbydes udveksling med andre EU-lande via Erasmus-programmet. Årligt kommer der samlet ca. 9500 udenlandske studerende til Krakóws læreanstalter.

Krakóws mest markante kvarterer

Kraków er opdelt i 18 distrikter. De mest interessante i forhold til historie, arkitektur og attraktioner er den historiske bydel Stare Miasto/Śródmieście (centrum), der også omfatter den gamle jødiske kvarter Kazimierz, Podgórze i den sydlige del og den kommunistiske idealby Nowa Huta i den østlige udkant.

Stare Miasto/Śródmieście ligger omgivet af et grønt parkområde, Planty, der indtil 1800-tallet rummede de gamle bymure. Det middelalderlige centrum er i hovedtræk opbygget efter en gadeplan fra 1257, hvorefter gaderne strækker sig ud i et rudenet fra den store markedsplads Rynek Główny. Markedspladsen er blandt Europas største, og her ligger bl.a. Mariakirken (Kościół Mariacki) og klædehallerne Sukiennice samt et utal af kirker, caféer og barer. Fra markedspladsen løber indkøbsgaden Floriańska med bl.a. den berømte, gamle kunstnercafé Jama Michalika. Floriańska leder hen til den gamle byport Brama Floriańska og ud i Planty.

Lige syd for centrum ligger det tidligere jødiske kvarter Kazimierz, der før 2. verdenskrig var centrum Krakóws jødiske liv. Under krigen blev jøderne tvangsflyttet til en ghetto i Podgórze, hvorfra de siden blev sendt til arbejds- og udryddelseslejre. Efter krigen forfaldt Kazimierz, men kvarteret fik ny opmærksomhed efter at Steven Spielberg optog Schindlers Liste (1993) her. Siden har udviklingen taget fart i Kazimierz, der i dag er kendt for jødisk kultur/kulturturisme og som festcentrum med masser af barer, restauranter og natteliv. Kazimierz huser desuden flere gamle synagoger og begravelsespladser og museer om Krakóws jøders historie, kultur og skæbne.

Podgórze, der ligger på den anden side af Wisła-floden i forlængelse af Kazimierz, er den tidligere ghetto, hvor nazisterne samlede byens jødiske befolkning under 2. verdenskrig og hvorfra de blev sendt til arbejds- og udryddelseslejre. Det foregik fra den såkaldte Umschlagsplatz, der i dag hedder Plac Bohaterów Ghetta (Ghettoens heltes plads). På pladsen er der i dag et monument med tomme stole, der skal repræsentere de mange mennesker, der blevet sendt i døden herfra, og måtte efterlade deres ejendele strøet rundt på pladsen.

I Podgórze ligger også Oskar Schindlers emaljefabrik, der i dag er et meget velbesøgt museum, samt stenbruddet Liban, der blev brugt til tvangsarbejde under krigen og nu ligger øde hen. Ved siden af Oscar Schindlers fabrik ligger også det moderne kunstmuseum MOCAK.

Efter 2. Verdenskrig etablerede den nye regering Nowa Huta, en socialistisk idealby anlagt omkring et stålværk i udkanten af Kraków. Byen skulle danne modvægt til den intellektuelle centrum og blev bygget i 1950-1954 af unge mænd fra Krakóws opland, der til gengæld fik tilbudt job på stålværket og en bolig i den nye by. Nowa Huta er anlagt i monumental socialistisk stil og bygget op i stjerneform ud fra en central plads og med store grønne arealer mellem blokkene. Der bor i dag (2025) ca. 46.000 i bydelen, der officielt er en del af Kraków.

Stålværket, som Nowa Huta blev bygget op omkring, var ikke rentabelt og i 2020 blev stålværkets højovne lukket permanent. Produktionen sker i dag i en langt mindre skala, men det er muligt at komme på rundtur på stålværket, hvor man bl.a. kan se direktionsbygningen og de omfattende beskyttelsesrum i gangene under stålværket.

I 1970'erne og 1980'erne foregik der i Nowa Huta et omfattende kirkebyggeri på privat initiativ, Herrens Ark-Kirken (Arka Pana), der blev bygget i forhåndenværende materialer. Både kirken og Nowa Huta har en arkitektur og byggestil, man ikke ser andre steder i Kraków.

Vigtige museer

  • Wawelslottet, som det fremstår i dag, hvor det er museum, stammer fra første halvdel af 1500-tallet, opført af italienske arkitekter. Hovedparten af den nuværende domkirke, der var de polske kongers kronings- og gravkirke, er bygget i gotik i 1306-1365 og udgør østfløjen af slotsanlægget; blandt dens mange kapeller er Zygmunt-kapellet (1519-1531) i renæssance.
  • Klædehallen Sukiennice er en overdækket markedshal med arkader, opført i en blanding af sengotik og renæssance i 1556-1559; Mariakirken i gotik fra 1300-tallet rummer en berømt altertavle af Veit Stoss (1477-1489). Under Sukiennice ligger det moderne multimediemuseum Kraków Underground, der fortæller om Kraków før Middelalderen.
  • Nationalmuseet (Muzeum Narodowe) med en stor kunstsamling har sin egen hovedbygning og omfatter desuden bl.a. en filial i Sukiennice samt Czartoryski-samlingen, der rummer betydelige værker af renæssancemestre, bl.a. Leonardo da Vinci.
  • Krakóws Etnografiske Museum ligger i bydelen Kazimierz og rummer i dag en af Polens største og ældste etnografiske samlinger med fokus på polsk kulturarv og traditioner.
  • Museum of Contemporary (MOCAK) er byens markante museum for samtidskunst, der rummer værker fra både polske og internationale kunstnere.
  • Oskars Schindlers Emaljefabrik er i dag et omfattende museum for Kraków under 2. Verdenskrig samt Oskar Schindler og de jøder, han reddede via emaljefabrikken.

Krakóws historie kort

Krakóws sagnhistorie er knyttet til klippen med slottet Wawel. Borgen går tilbage til 700-tallet og blev reddet under tatarernes angreb i 1241, da byen lagdes øde. Kraków blev dog snart hansestad og residensby, og Władysław 1. Łokietek blev kronet her i 1320. Under hans søn Kasimir 3. den Store voksede byen, og tyske og jødiske købmænd og håndværkere strømmede til. I 1364 grundlagde kongen universitetet, hvor blandt andre Kopernikus studerede i 1491-1495.

Da Warszawa i 1596 blev hovedstad i Polen, forfaldt Kraków, men den forblev kroningsby indtil 1764. Under opstanden i 1794 aflagde Tadeusz Kościuszko ed i byen om at kæmpe for Polens frihed. I 1815-1846 var byen en fri republik, hvorefter den kom under Østrig, men vedblev at være centrum for polsk sprog og kultur.

Under 2. Verdenskrig, hvor byens store jødiske befolkningsgruppe udslettedes totalt, boede den tyske guvernør Hans Frank på Wawel. Den største nazistiske kz-lejre Auschwitz-Birkenau blev etableret uden for Kraków i byen Oświęcim, hvor størstedelen af Krakóws jøder blev myrdet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig